Psalms 71

Til dig, Herre, setter jeg min lit; la mig aldri i evighet bli til skamme!

HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Utfri mig og redd mig ved din rettferdighet! Bøi ditt øre til mig og frels mig!

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

Vær mig en klippe til bolig, dit jeg alltid kan gå, du som har fastsatt frelse for mig! For du er min klippe og min festning.

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Min Gud, utfri mig av den ugudeliges hånd, av den urettferdiges og undertrykkerens vold!

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

For du er mitt håp, Herre, Herre min tillit fra min ungdom av.

thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Til dig har jeg støttet mig fra mors liv av; du er den som drog mig ut av min mors skjød; om dig vil jeg alltid synge min lovsang.

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Som et under har jeg vært for mange, men du er min sterke tilflukt.

For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Min munn er full av din pris, hele dagen av din herlighet.

min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Forkast mig ikke i alderdommens tid, forlat mig ikke når min kraft forgår!

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

For mine fiender har sagt om mig, de som tar vare på mitt liv, rådslår tilsammen

thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

og sier: Gud har forlatt ham; forfølg og grip ham, for det er ingen som redder!

"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

Gud, vær ikke langt borte fra mig! Min Gud, skynd dig å hjelpe mig!

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

La dem som står mig efter livet, bli til skamme og gå til grunne! La dem som søker min ulykke, bli klædd i skam og spott!

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Og jeg vil alltid håpe, og til all din pris vil jeg legge ny pris.

Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

Min munn skal fortelle om din rettferdighet, hele dagen om din frelse; for jeg vet ikke tall derpå.

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Jeg vil fremføre Herrens, Israels Guds veldige gjerninger, jeg vil prise din rettferdighet, din alene.

Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Gud, du har lært mig det fra min ungdom av, og inntil nu kunngjør jeg dine undergjerninger.

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

Forlat mig da heller ikke inntil alderdommen og de grå hår, Gud, inntil jeg får kunngjort din arm for efterslekten, din kraft for hver den som skal komme.

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Og din rettferdighet, Gud, når til det høie; du som har gjort store ting, Gud, hvem er som du?

Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Du som har latt oss se mange trengsler og ulykker, du vil igjen gjøre oss levende og igjen dra oss op av jordens avgrunner.

Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Du vil øke min storhet og vende om og trøste mig.

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Så vil jeg også prise dig med harpespill, din trofasthet, min Gud! Jeg vil lovsynge dig til citar, du Israels Hellige!

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

Mine leber skal juble, for jeg vil lovsynge dig, og min sjel, som du har forløst.

juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Min tunge skal også hele dagen tale om din rettferdighet; for de er blitt til spott, de er blitt til skamme, de som søker min ulykke.

også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.