Psalms 49

Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme.

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

Hør dette, alle folk, vend øret til, alle I som bor i verden,

både høj og lav, både rig og fattig!

både lave og høie, rike og fattige, alle tilsammen!

Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanke er forstand.

jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

Jeg vil bøie mitt øre til tankesprog, jeg vil fremføre min gåtefulle tale til citaren.

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

Hvorfor skal jeg frykte i de onde dager, når mine forfølgeres ondskap omgir mig,

de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

de som setter sin lit til sitt gods og roser sig av sin store rikdom?

Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

En mann kan ikke utløse en bror, han kan ikke gi Gud løsepenger for ham

- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live

- for deres livs utløsning er for dyr, og han må avstå derfra til evig tid -

og aldrig få Graven at se;

så han skulde bli ved å leve evindelig og ikke se graven.

nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

Nei, han vil få se den. De vise dør, dåren og den uforstandige omkommer tilsammen og overlater sitt gods til andre.

deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

Deres hjertes eneste tanke er at deres hus skal stå til evig tid, deres boliger fra slekt til slekt; de kaller sine jorder op efter sine navn.

Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

Og dog blir et menneske i herlighet ikke stående; han er lik dyrene, som går til grunne.

Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.

Således går det dem som er fulle av selvtillit, og dem som følger dem efter og har behag i deres tale. Sela.

I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

Som en fårehjord føres de ned i dødsriket, døden vokter dem, og de opriktige hersker over dem, når morgenen bryter frem, og deres skikkelse blir ødelagt av dødsriket, så de ikke har nogen bolig mere.

Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

Men Gud skal forløse min sjel av dødsrikets vold, for han skal ta mig til sig. Sela.

Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

Frykt ikke når en mann blir rik, når hans huses herlighet blir stor!

thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

For han skal intet ta med sig når han dør; hans herlighet skal ikke fare ned efter ham.

Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

Om han enn velsigner sin sjel i sitt liv, og de priser dig fordi du gjør dig til gode,

han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.

så skal du dog komme til dine fedres slekt; de ser ikke lyset evindelig. Et menneske i herlighet, som ikke har forstand, er lik dyrene, som går til grunne.

Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.