Psalms 44

Til sangmesteren; av Korahs barn; en læresalme.
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
Du drev hedningene ut med din hånd, men dem plantet du; du ødela folkene, men dem lot du utbrede sig.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din høire hånd og din arm og ditt åsyns lys; for du hadde behag i dem.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
Ved dig skal vi nedstøte våre fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.
thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
For på min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
men du har frelst oss fra våre fiender, og våre avindsmenn har du gjort til skamme.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.
Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. Sela.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med våre hærer.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Du lar oss vike tilbake for fienden, og våre avindsmenn tar sig bytte.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
Du gir oss bort som får til å etes, og spreder oss iblandt hedningene.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen på dem høit.
Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
Du gjør oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster på hodet av oss iblandt folkene.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
Hele dagen står min skam for mine øine, og blygsel dekker mitt ansikt,
for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
når jeg hører spotteren og håneren, når jeg ser fienden og den hevngjerrige.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Vårt hjerte vek ikke tilbake, og våre skritt bøide ikke av fra din vei,
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
så du skulde sønderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med dødsskygge.
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
Dersom vi hadde glemt vår Guds navn og utbredt våre hender til en fremmed gud,
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktefår.
Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
Våkn op! Hvorfor sover du, Herre? Våkn op, forkast ikke for evig tid!
Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Hvorfor skjuler du ditt åsyn, glemmer vår elendighet og vår trengsel?
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
For vår sjel er nedbøid i støvet, vårt legeme nedtrykt til jorden. Reis dig til hjelp for oss, og forløs oss for din miskunnhets skyld!
Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!