Psalms 35

Av David. Trett, Herre, med dem som tretter med mig! Strid mot dem som strider mot mig!

(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Grip skjold og verge og reis dig til hjelp for mig!

grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Dra spydet frem og steng veien for mine forfølgere! Si til min sjel: Jeg er din frelse!

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

La dem blues og bli til skamme som står mig efter livet! La dem vike tilbake med skam som tenker ondt imot mig!

Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

La dem bli som agner for vinden, og Herrens engel støte dem bort!

de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

La deres vei bli mørk og glatt, og Herrens engel forfølge dem!

deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

For uten årsak har de lønnlig gjort i stand sin garngrav for mig, uten årsak har de gravd en grav for mitt liv.

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

La ødeleggelse komme over ham, uten at han merker det, og la hans garn som han lønnlig har utlagt, fange ham, la ham falle i det til sin ødeleggelse!

Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

Da skal min sjel glede sig i Herren, fryde sig i hans frelse;

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

alle mine ben skal si: Herre, hvem er som du, du som frir den elendige fra den som er ham for sterk, og den elendige og fattige fra den som plyndrer ham?

alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

Der opstår urettferdige vidner, de spør mig om det jeg ikke vet.

Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

De gjengjelder mig godt med ondt; min sjel er forlatt.

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Og jeg, jeg klædde mig i sørgeklær, da de var syke; jeg plaget min sjel med faste, og min bønn vendte tilbake til min barm.

Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Jeg gikk omkring, som om det var min venn, min bror; jeg gikk nedbøiet i sørgeklær som en som sørger over sin mor.

som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Men nu da jeg vakler, gleder de sig og flokker sig sammen; skarns-folk flokker sig om mig uten at jeg visste det; de sønderriver og hviler ikke.

Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

Som skamløse som spotter for et stykke brød, skjærer de tenner imot mig.

for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

Herre, hvor lenge vil du se til? Fri min sjel ut fra deres ødeleggelser, mitt eneste fra de unge løver.

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

Jeg vil prise dig i en stor forsamling, love dig blandt meget folk.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

La ikke dem glede sig over mig, som uten grunn er mine fiender! La ikke dem som hater mig uten årsak, blinke med øiet!

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

For de taler ikke fred, men optenker svik mot de stille i landet.

Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Og de lukker sin munn vidt op imot mig, de sier: Ha, ha! Der ser vårt øie!

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

Du ser det, Herre, ti ikke! Herre, vær ikke langt borte fra mig!

Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Våkn op og bli våken for å gi mig rett, min Gud og Herre, for å føre min sak!

rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Døm mig efter din rettferdighet, Herre min Gud, og la dem ikke glede sig over mig!

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

La dem ikke si i sitt hjerte: Ha! Efter ønske! La dem ikke si: Vi har opslukt ham!

Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

La alle dem få skam og bli til skamme som gleder sig ved min ulykke! La dem som ophøier sig over mig, klæs i skam og skjensel!

Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

La dem juble og glede sig som unner mig min rett, og la dem alltid si: Høilovet være Herren, som unner sin tjener at det går ham vel!

Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

Da skal min tunge synge om din rettferdighet, hele dagen om din pris.

Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.