Psalms 17

En bønn av David. Hør, Herre, på rettferdighet, merk på mitt klagerop, vend øret til min bønn fra leber uten svik!

(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

La min rett gå ut fra ditt åsyn, dine øine skue hvad rett er!

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Du har prøvd mitt hjerte, gjestet det om natten, du har ransaket mig, du fant intet; min munn viker ikke av fra mine tanker.

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Mot menneskenes gjerninger har jeg efter dine lebers ord tatt mig i vare for voldsmannens stier.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

Mine skritt holdt fast ved dine fotspor, mine trin vaklet ikke.

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Jeg roper til dig, for du svarer mig, Gud! Bøi ditt øre til mig, hør mitt ord!

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

Vis din miskunnhet i underfulle gjerninger, du som med din høire hånd frelser dem som flyr til dig, fra deres motstandere!

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Vokt mig som din øiesten, skjul under dine vingers skygge

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

for de ugudelige, som ødelegger mig, mine dødsfiender, som omringer mig!

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

Sitt fete hjerte lukker de til, med sin munn taler de overmodig.

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

Hvor vi går, kringsetter de mig nu; sine øine retter de på å felle mig til jorden.

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

Han er lik en løve som stunder efter å sønderrive, og en ung løve som ligger på lønnlige steder.

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

Reis dig, Herre, tred ham i møte, slå ham ned, frels min sjel fra den ugudelige med ditt sverd,

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

fra menneskene med din hånd, Herre, fra denne verdens mennesker, som har sin del i livet, og hvis buk du fyller med dine skatter, som er rike på sønner og efterlater sin overflod til sine barn.

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

Jeg skal i rettferdighet skue ditt åsyn, jeg skal, når jeg våkner, mettes ved din skikkelse.

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.