Psalms 144

Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,

(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.

Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

La lynet lyne og spred dem, send dine piler og skrem dem!

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.

fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,

vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!