Psalms 120

En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!