1. Home
  2. Pair
  3. Norsk
  4. Dan
  5. Ps.109

Psalms 109

109:1
Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
109:2
For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med løgnens tunge.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
109:3
Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten årsak.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
109:4
Til lønn for min kjærlighet stod de mig imot, enda jeg er bare bønn.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
109:5
Og de la ondt på mig til lønn for godt og hat til lønn for min kjærlighet.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
109:6
Sett en ugudelig over ham, og la en anklager stå ved hans høire hånd!
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
109:7
Når han dømmes, da la ham gå ut som skyldig, og la hans bønn bli til synd!
lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
109:8
La hans dager bli få, la en annen få hans embede!
hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
109:9
La hans barn bli farløse og hans hustru enke,
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
109:10
og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem gå som tiggere fra sine ødelagte hjem!
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
109:11
La ågerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede røve frukten av hans arbeid!
Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
109:12
La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farløse barn!
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
109:13
La hans fremtid bli avskåret, deres navn bli utslettet i det annet ættledd!
hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
109:14
Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
109:15
De være alltid for Herrens øine, og han utrydde deres minne av jorden,
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
109:16
fordi han ikke kom i hu å gjøre barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedrøvet i hjertet, og vilde drepe ham.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
109:17
Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
109:18
han klædde sig i forbannelse som sin klædning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.
Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
109:19
La den være ham som et klædebon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
109:20
Dette være mine motstanderes lønn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
109:21
Og du, Herre, Herre, gjør vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, så redde du mig!
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
109:22
For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
109:23
Som en skygge, når den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
109:24
Mine knær vakler av faste, og mitt kjød svinner og er uten fedme.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
109:25
Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster på hodet.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
109:26
Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
109:27
så de må kjenne at dette er din hånd, at du, Herre, har gjort det!
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
109:28
De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
109:29
Mine motstandere skal klæ sig i vanære og svøpe sig i sin skam som i en kappe.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
109:30
Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
109:31
for han står ved den fattiges høire hånd for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel.
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

© bibleglot.com