Matthew 22

Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.

Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!

Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.

Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

For mange er kalt, men få er utvalgt.

Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?

Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"

De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;

Men sist av alle døde kvinnen.

men sidst af alle døde Hustruen.

Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."

Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:

Mester! hvilket bud er det største i loven?

"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"

Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

Dette er det største og første bud.

Dette er det store og første Bud.

Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

På disse to bud hviler hele loven og profetene.

Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:

Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.

Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.

Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.