Luke 22

Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;

Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.

Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,

Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.

Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,

Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.

Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.

Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!

Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."

De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?

Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"

Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,

Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,

og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?

og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.

Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."

De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.

Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.

Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;

Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.

for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.

Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."

Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!

Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!

For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.

Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."

Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!

Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.

Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.

Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!

Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"

De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.

Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.

Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.

Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.

I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.

Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,

Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,

Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.

at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."

Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;

Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!

Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"

Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.

Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."

Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.

Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."

Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.

Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."

Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!

Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.

Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."

Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.

Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."

Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.

Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!

Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."

Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:

Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!

"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"

Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.

Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.

Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,

Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!

Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.

Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?

Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"

Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?

Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"

Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.

Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.

Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;

Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.

Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."

Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.

Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.

Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.

Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."

Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!

Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"

Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.

Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."

Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.

Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."

Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.

Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.

Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."

Og han gikk ut og gråt bitterlig.

Og han gik udenfor og græd bitterligt.

Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,

Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?

og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"

Og mange andre spottord talte de til ham.

Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte

Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;

og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.

og om jeg spør, svarer I ikke.

Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.

Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."

Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.

Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."

Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.

Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"