Job 6

Da tok Job til orde og sa:

Så tog Job til Orde og svarede:

Gid min gremmelse blev veid, og min ulykke samtidig lagt på vekten!

"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!

For nu er den tyngre enn havets sand; derfor var mine ord tankeløse.

Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

For den Allmektiges piler sitter i mig, og min ånd drikker deres gift; Guds redsler stiller sig op imot mig.

Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

Skriker vel et villesel midt i det grønne gress? Eller brøler en okse foran sitt fôr?

Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?

Hvem vil ete det som det ingen smak er i, uten salt? Eller er det smak i eggehvite?

Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

Det byr mig imot å røre ved det; det er for mig som utskjemt mat.

Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.

Gid min bønn måtte bli hørt, og Gud vilde opfylle mitt håp!

Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber

Og måtte det behage Gud å knuse mig, å slippe løs sin hånd og avskjære min livstråd!

vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

Da hadde jeg ennu en trøst, og jeg skulde springe av glede midt i den skånselløse smerte; for jeg har ikke fornektet den Helliges ord.

så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.

Hvad kraft har jeg, så jeg kunde holde ut, og hvad blir enden med mig, så jeg kunde være tålmodig?

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

Er da min kraft som stenens kraft? Eller er mitt kjøtt av kobber?

Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?

Er jeg da ikke aldeles hjelpeløs? Er ikke all utsikt til frelse fratatt mig?

Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.

Den ulykkelige burde møte kjærlighet hos sin venn, selv om han opgir frykten for den Allmektige.

Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.

Men mine brødre har sviktet som en bekk, som strømmer hvis vann skyller over,

Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,

som er grumset av is, og som det skjuler sig sne i;

de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,

men på den tid de treffes av solens glød, tørkes de ut; når det blir hett, svinner de bort.

men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;

Karavaner som er på veien til dem, bøier av; de drar op i ørkenen og omkommer.

Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;

Temas karavaner speidet efter dem, Sjebas reisefølger satte sitt håp til dem;

Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,

de blev til skamme, fordi de stolte på dem; de kom dit og blev skuffet.

men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!

Således er I nu blitt til intet; I ser ulykken og blir redde.

Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!

Har jeg vel bedt eder at I skulde gi mig noget eller bruke noget av eders gods til beste for mig,

Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,

at I skulde frelse mig av fiendens hånd og løskjøpe mig fra voldsmenn?

red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"

Lær mig, så skal jeg tie, og vis mig hvori jeg har faret vill!

Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!

Hvor kraftige er ikke rettsindige ord! Men hvad gagn er det i en refselse fra eder?

Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?

Tenker I på å refse ord? Ord av en fortvilet mann hører jo vinden til.

Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!

Endog om en farløs kunde I kaste lodd og kjøpslå om eders venn.

Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

Men gjør nu så vel å se på mig! Skulde jeg vel ville lyve eder midt op i ansiktet?

Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

Vend om, la det ikke skje urett! Vend om, jeg har ennu rett i dette.

Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!

Er det urett på min tunge, eller skulde min gane ikke merke hvad som er ondt?

Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?