Job 37

Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.

Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!

Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!

Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.

Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;

Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.

efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.

Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.

Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.

For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.

De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.

Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.

Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.

Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,

Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;

det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,

enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.

hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!

Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?

Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,

Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?

du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?

Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?

Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?

Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.

Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.

fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.

og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;

Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.

derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.