Job 28

Sølvet har jo sin grube, og gullet, som renses, sitt finnested;

Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted

jern hentes frem av jorden, og sten smeltes til kobber.

Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

De gjør ende på mørket, og inn i de innerste kroker gransker de stener som ligger i det sorte mørke;

På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

de bryter en sjakt langt borte fra menneskers bolig; der ferdes de glemt, dypt under menneskers føtter; der henger de og svever langt borte fra mennesker.

man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

Av jorden kommer det brød; men inne i den blir alt veltet om som av ild.

Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

Safiren har sin bolig i dens stener, og gullklumper finnes der.

i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.

Ingen rovfugl kjenner stien dit ned, og intet falkeøie har sett den;

Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;

stolte rovdyr har ikke trådt på den, ingen løve har skredet frem over den.

den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.

På den hårde sten legger de sin hånd, de velter hele fjell om fra grunnen av.

På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;

I berget sprenger de ganger, og allehånde kostelige ting får de se.

i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

De demmer for dryppet av vannårene og fører skjulte ting frem i lyset.

man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

Men visdommen hvor skal den finnes? Og hvor har forstanden sin bolig?

Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

Intet menneske kjenner dens verd, og den finnes ikke i de levendes land.

Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

Dypet sier: I mig er den ikke, og havet sier: Den er ikke hos mig.

Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"

Den kan ikke kjøpes for kostelig gull, og dens pris ikke opveies med sølv.

Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

Den opveies ikke med Ofirs gull, med den dyre onyks og safir.

den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

Gull og glass kommer ikke op imot den, og en kan ikke bytte den til sig for kar av fint gull.

Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

Koraller og krystall kan ikke engang nevnes, og det å eie visdom er bedre enn perler.

Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,

Etiopias topas kommer ikke op imot den; den kan ikke opveies med det reneste gull.

Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

Hvor kommer da visdommen fra? Og hvor har forstanden sin bolig?

Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

Den er dulgt for alle levendes øine, den er skjult for himmelens fugler;

Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;

avgrunnen og døden sier: Bare et frasagn om den er kommet oss for øre.

Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."

Gud kjenner veien til den, og han vet hvor den har sin bolig.

Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

For hans øie når til jordens ender; allting under himmelen ser han.

thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

Da han fastsatte vindens vekt og gav vannet dets mål,

Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,

da han satte en lov for regnet og en vei for lynstrålen,

da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,

da så han visdommen og åpenbarte den, da lot han den stå frem og utforsket den.

da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

Og han sa til mennesket: Se, å frykte Herren, det er visdom, og å fly det onde er forstand.

Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."