Hebrews 6

La oss derfor gå forbi barnelærdommen om Kristus og skride frem mot det fullkomne, så vi ikke atter legger grunnvollen med omvendelse fra døde gjerninger og tro på Gud,

Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,

med lære om dåp og håndspåleggelse, om dødes opstandelse og evig dom

med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom.

Og dette vil vi gjøre, om Gud gir lov til det.

Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.

For det er umulig at de som engang er blitt oplyst og har smakt den himmelske gave og fått del i den Hellige Ånd

Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd

og har smakt Guds gode ord og den kommende verdens krefter, og så faller fra, atter kan fornyes til omvendelse,

og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse

da de på ny korsfester Guds Sønn for sig og gjør ham til spott.

da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.

For den jord som drikker regnet som ofte faller på den, og som bærer gagnlig grøde for dem den dyrkes for, den får velsignelse fra Gud;

Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud;

men bærer den torner og tistler, da er den uduelig og forbannelse nær, og enden med den er å brennes.

men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.

Men om eder, I elskede, er vi visse på det som bedre er, og som hører til frelse, enda vi taler således.

Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.

For Gud er ikke urettferdig, så han skulde glemme eders verk og den kjærlighet I har vist mot hans navn, idet I har tjent og ennu tjener de hellige.

Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.

Men vi ønsker at enhver av eder må vise den samme iver for den fulle visshet i håpet inntil enden,

Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden,

forat I ikke skal bli trege, men efterfølge dem som ved tro og tålmod arver løftene.

for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.

For da Gud gav Abraham løftet, svor han ved sig selv, eftersom han ingen større hadde å sverge ved, og sa:

Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:

Sannelig, jeg vil rikelig velsigne dig og storlig mangfoldiggjøre dig;

"Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig."

og da han således hadde ventet tålmodig, opnådde han det som var lovt.

Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.

For mennesker sverger jo ved den større, og eden er dem en ende på all motsigelse, til stadfestelse.

Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.

Derfor, da Gud vilde enn mere vise løftets arvinger hvor uryggelig hans vilje var, gikk han imellem med en ed,

Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,

forat vi ved to uryggelige ting, hvori Gud umulig kunde lyve, skulde ha en sterk trøst, vi som har tatt vår tilflukt til å gripe det håp som venter oss,

for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os,

det vi har som et anker for sjelen, et som er trygt og fast og når innenfor forhenget,

hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget,

hvor Jesus gikk inn som forløper for oss, idet han blev yppersteprest til evig tid efter Melkisedeks vis.

hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid.