Ecclesiastes 3

Alt har sin tid, og en tid er der satt for hvert foretagende under himmelen.

Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:

Å fødes har sin tid og å dø har sin tid, å plante har sin tid og å rykke op det som er plantet, har sin tid;

Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,

å drepe har sin tid og å læge har sin tid; å rive ned har sin tid og å bygge op har sin tid;

Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,

å gråte har sin tid og å le har sin tid; å klage har sin tid og å danse har sin tid;

Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,

å kaste bort stener har sin tid og å samle stener har sin tid; å ta i favn har sin tid og å holde sig fra favntak har sin tid;

Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,

å søke har sin tid og å tape har sin tid; å gjemme har sin tid og å kaste bort har sin tid;

Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,

å sønderrive har sin tid og å sy sammen har sin tid; å tie har sin tid og å tale har sin tid;

Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,

å elske har sin tid og å hate har sin tid; krig har sin tid og fred har sin tid.

Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.

Hvad vinning har den som gjør noget, av det strev han har med det?

Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?

Jeg så den plage som Gud har gitt menneskenes barn å plage sig med.

Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

Alt har han gjort skjønt i sin tid; også evigheten har han lagt i deres hjerte, men således at mennesket ikke til fulle kan forstå det verk Gud har gjort, fra begynnelsen til enden.

Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.

Jeg skjønte at de intet annet gode har enn å glede sig og å gjøre sig til gode i livet;

Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.

men når et menneske, hvem det så er, får ete og drikke og unne sig gode dager til gjengjeld for alt sitt strev, så er også det en Guds gave.

Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.

Jeg skjønte at alt hvad Gud gjør, det varer evig; intet kan legges til og intet kan tas fra. Så har Gud gjort det, forat vi skal frykte ham.

Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.

Hvad der er, det var allerede før, og hvad der skal bli, det har også vært før; Gud søker frem igjen det forgangne.

Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

Fremdeles så jeg under solen at på dommersetet, der satt gudløsheten, og hvor rettferdighet skulde råde, der rådet gudløshet.

Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.

Da sa jeg i mitt hjerte: Gud skal dømme den rettferdige så vel som den gudløse; for hos ham er det fastsatt en tid for hvert foretagende og for alt hvad som gjøres.

Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.

Jeg sa i mitt hjerte: Dette skjer for menneskenes barns skyld, forat Gud kan prøve dem, og forat de kan se at de i sig selv ikke er annet enn dyr;

Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"

for det går menneskenes barn som det går dyrene; den samme skjebne rammer dem; som den ene dør, så dør den andre, og en livsånde har de alle; mennesket har ikke noget fortrin fremfor dyret; for alt er tomhet.

Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.

De farer alle til ett sted; de er alle blitt til av støvet, og de vender alle tilbake til støvet.

Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.

Hvem vet om menneskenes ånd stiger op, og om dyrets ånd farer ned til jorden?

Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?

Og jeg så at intet er bedre for mennesket enn at han gleder sig ved sitt arbeid; for det er det gode som blir ham til del; for hvem lar ham få se det som skal komme efter ham?

Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?