II Corinthians 6

Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.

Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;

Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!

(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)

Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,

og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;

men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,

men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,

under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;

under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,

ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,

ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,

ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;

ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;

i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,

ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;

som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,

som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;

som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.

som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.

Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.

Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.

I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.

I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.

Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!

Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!

Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?

Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?

Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?

Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."

Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,

"Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"

og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.

"og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."