Psalms 91

Den som sitter i den Høiestes skjul, som bor i den Allmektiges skygge,
Ten, kdož v skrýši Nejvyššího přebývá, v stínu Všemohoucího odpočívati bude.
han sier til Herren: Min tilflukt og min borg, min Gud som jeg setter min lit til!
Dím Hospodinu: Útočiště mé a hrad můj, Bůh můj, v němž naději skládati budu.
For han frir dig av fuglefangerens snare, fra ødeleggende pest.
Onť zajisté vysvobodí tě z osídla lovce, a od nejjedovatějšího nakažení morního.
Med sine vingefjærer dekker han dig, og under hans vinger finner du ly; hans trofasthet er skjold og vern.
Brky svými přikryje tě, a pod křídly jeho bezpečen budeš; místo štítu a pavézy budeš míti pravdu jeho.
Du skal ikke frykte for nattens redsler, for pil som flyver om dagen,
Nebudeš se báti přístrachu nočního, ani střely létající ve dne.
for pest som farer frem i mørket, for sott som ødelegger om middagen.
Ani nakažení morního, vlekoucího se v mrákotě, ani povětří morního, v polední čas hubícího.
Faller tusen ved din side og ti tusen ved din høire hånd, til dig skal det ikke nå.
Padne jich po boku tvém tisíc, a deset tisíců po pravici tvé, ale k tobě se to nepřiblíží.
Du skal bare skue det med dine øine, og se hvorledes de ugudelige får sin lønn.
Očima toliko svýma to spatříš, a odplatě bezbožných se podíváš.
For du, Herre, er min tilflukt. Den Høieste har du gjort til din bolig;
Poněvadž jsi Hospodina, kterýž útočiště mé jest, a Nejvyššího za svůj příbytek položil,
intet ondt skal vederfares dig, og ingen plage skal komme nær til ditt telt.
Nepřihodí se tobě nic zlého, aniž se přiblíží jaká rána k stánku tvému.
For han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig på alle dine veier.
Nebo andělům svým přikázal o tobě, aby tě ostříhali na všech cestách tvých.
De skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.
Na rukou ponesou tě, abys neurazil o kámen nohy své.
På løve og huggorm skal du trå; du skal trå ned unge løver og slanger.
Po lvu a bazališku choditi budeš, a pošlapáš lvíče i draka.
For han henger fast ved mig, og jeg vil utfri ham; jeg vil føre ham i sikkerhet, for han kjenner mitt navn.
Poněvadž mne, dí Bůh, zamiloval, vysvobodím jej, a vyvýším; nebo poznal jméno mé.
Han skal påkalle mig, og jeg vil svare ham; jeg er med ham i nøden, jeg vil utfri ham og føre ham til ære.
Vzývati mne bude, a vyslyším jej; já s ním budu v ssoužení, vytrhnu a oslavím jej.
Med et langt liv vil jeg mette ham og la ham skue min frelse.
Dlouhostí dnů jej nasytím, a ukáži jemu spasení své.