Proverbs 9

Visdommen har bygget sitt hus, hun har hugget til sine syv stolper.

Moudrost vystavěla dům svůj, vytesavši sloupů svých sedm.

Hun har slaktet sitt slaktefe, blandet sin vin og dekket sitt bord;

Zbila dobytek svůj, smísila víno své, stůl také svůj připravila.

hun har sendt ut sine piker, hun roper oppe fra byens høider:

A poslavši děvečky své, volá na vrchu nejvyšších míst v městě:

Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:

Kdožkoli jest hloupý, uchyl se sem. Až i bláznivým říká:

Kom, et av mitt brød og drikk av den vin jeg har blandet!

Poďte, jezte chléb můj, a píte víno, kteréž jsem smísila.

Opgi eders uforstand, så skal I leve, og gå bent frem på forstandens vei!

Opusťte hloupost a živi buďte, a choďte cestou rozumnosti.

Den som refser en spotter, henter sig selv vanære, og den som viser en ugudelig til rette, får skam av det.

Kdo tresce posměvače, dochází hanby, a kdo přimlouvá bezbožnému, pohanění.

Vis ikke spotteren til rette, forat han ikke skal hate dig! Vis den vise til rette, så skal han elske dig.

Nedomlouvej posměvači, aby tě nevzal v nenávist; přimlouvej moudrému, a bude tě milovati.

Lær den vise, så blir han ennu visere, lær den rettferdige, så går han frem i lærdom.

Učiň to moudrému, a bude moudřejší; pouč spravedlivého, a bude umělejší.

Å frykte Herren er begynnelsen til visdom, og å kjenne den Hellige er forstand.

Počátek moudrosti jest bázeň Hospodinova, a umění svatých rozumnost.

For ved mig skal dine dager bli mange, og leveår skal gis dig i rikt mål.

Nebo skrze mne rozmnoží se dnové tvoji, a přidánoť bude let života.

Er du vis, så er du vis til ditt eget gagn, og er du en spotter, skal du alene lide for det.

Budeš-li moudrý, sobě moudrý budeš; pakli posměvač, sám vytrpíš.

Dårskapen er en kåt kvinne, bare uforstand og uvitenhet.

Žena bláznivá štěbetná, nesmyslná, a nic neumí.

Hun sitter foran døren til sitt hus på en trone på en høide i byen

A sedí u dveří domu svého na stolici, na místech vysokých v městě,

for å rope til dem som går forbi på veien, som vandrer bent frem på sine stier:

Aby volala jdoucích cestou, kteříž přímo jdou stezkami svými, řkuci:

Den som er enfoldig, han vende sig hit! Til den som er uten forstand, sier hun:

Kdo jest hloupý, uchyl se sem. A bláznivému říká:

Stjålet vann er søtt, og brød som etes i lønndom, smaker herlig.

Voda kradená sladší jest, a chléb pokoutní chutnější.

Men han vet ikke at der bor dødningene, at hennes gjester er i dødsrikets dyp.

Ale neví hlupec, že mrtví jsou tam, a v hlubokém hrobě ti, kterýchž pozvala.