Proverbs 7

Min sønn, bevar mine ord og gjem mine bud hos dig!

Synu můj, ostříhej řečí mých, a přikázaní má schovej u sebe.

Bevar mine bud, så skal du leve, bevar min lære som din øiesten!

Ostříhej přikázaní mých, a živ budeš, a naučení mého jako zřítelnice očí svých.

Bind dem på dine fingrer, skriv dem på ditt hjertes tavle!

Přivaž je na prsty své, napiš je na tabuli srdce svého.

Si til visdommen: Du er min søster, og kall forstanden din kjenning,

Rci moudrosti: Sestra má jsi ty, a rozumnost přítelkyní jmenuj,

forat den må bevare dig fra annen manns hustru, fra fremmede kvinner, som taler glatte ord.

Aby tě ostříhala od ženy cizí, od postranní, jenž řečmi svými lahodí.

For jeg så engang ut av vinduet på mitt hus, gjennem mitt gitter,

Nebo z okna domu svého okénkem vyhlédaje,

og da så jeg blandt de uerfarne, jeg blev var blandt de unge en uforstandig gutt,

Viděl jsem mezi hloupými, spatřil jsem mezi mládeží mládence bláznivého.

som gikk forbi på gaten ved hennes hjørne og gikk frem på veien til hennes hus,

Kterýž šel po ulici vedlé úhlu jejího, a cestou k domu jejímu kráčel,

i skumringen, da dagen var til ende, i dyp natt og mørke.

V soumrak, u večer dne, ve tmách nočních a v mrákotě.

Da kom en kvinne ham i møte i en skjøges klær og med svikefullt hjerte.

A aj, žena potkala ho v ozdobě nevěstčí a chytrého srdce,

Vill er hun og kåt; hennes føtter er ikke i ro i hennes hus.

Štěbetná a opovážlivá, v domě jejím nezůstávají nohy její,

Snart er hun på gater, snart på torver, og ved hvert hjørne lurer hun.

Jednak vně, jednak na ulici u každého úhlu úklady činící.

Og hun tok fatt på ham og kysset ham, og med frekt åsyn sa hun til ham:

I chopila jej, a políbila ho, a opovrhši stud, řekla jemu:

Takkoffer skulde jeg bære frem, og idag har jeg innfridd mine løfter;

Oběti pokojné jsou u mne, dnes splnila jsem slib svůj.

derfor gikk jeg ut for å møte dig, for å søke dig op, og jeg fant dig.

Protož vyšla jsem vstříc tobě, abych pilně hledala tváři tvé, i nalezla jsem tě.

Jeg har bredt tepper over min seng, brokete tepper av egyptisk garn.

Koberci jsem obestřela lůže své, s řezbami a prostěradly Egyptskými,

Jeg har strødd mitt leie med myrra, aloë og kanel.

Vykadila jsem pokojík svůj mirrou a aloe a skořicí.

Kom, la oss beruse oss i kjærlighet inntil morgenen, fryde oss i elskov!

Poď, opojujme se milostí až do jitra, obveselíme se v milosti.

For min mann er ikke hjemme, han er reist langt bort;

Nebo není muže doma, odšel na cestu dalekou.

pengepungen tok han med sig, først ved fullmåne kommer han hjem.

Pytlík peněz vzal s sebou, v jistý den vrátí se do domu svého.

Hun fikk lokket ham ved sin sterke overtalelse, ved sine glatte leber forførte hun ham.

I naklonila ho mnohými řečmi svými, a lahodností rtů svých přinutila jej.

Han følger henne straks, lik en okse som går til slakterbenken, som i fotjern, hvormed dåren tuktes,

Šel za ní hned, jako vůl k zabití chodívá, a jako blázen v pouta, jimiž by trestán byl.

inntil pilen kløver hans lever - likesom fuglen haster til snaren og ikke vet at det gjelder dens liv.

Dokudž nepronikla střela jater jeho, pospíchal jako pták k osídlu, nevěda, že ono bezživotí jeho jest.

Så hør nu på mig, barn, og akt på min munns ord!

Protož nyní, synové, slyšte mne, a pozorujte řečí úst mých.

La ikke ditt hjerte vende sig til hennes veier, forvill dig ikke inn på hennes stier!

Neuchyluj se k cestám jejím srdce tvé, aniž se toulej po stezkách jejích.

For mange som har fått ulivssår, har hun fellet, og mangfoldige er de hun har slått ihjel;

Nebo mnohé zranivši, porazila, a silní všickni zmordováni jsou od ní.

fra hennes hus går veier til dødsriket, de fører ned til dødens kammere.

Cesty pekelné dům její, vedoucí do skrýší smrti.