Proverbs 30

Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:

Slova Agura, syna Jáke. Sepsání řečí muže toho k Itielovi, k Itielovi a Uchalovi.

Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.

Jistě žeť jsem hloupější nad jiné, tak že rozumnosti člověka obecného nemám,

Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.

Aniž jsem se naučil moudrosti, a umění svatých neumím.

Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.

Kdo vstoupil v nebe, i sstoupil? Kdo sebral vítr do hrstí svých? Kdo shrnul vody v roucho své? Kdo upevnil všecky končiny země? Které jméno jeho, a jaké jméno syna jeho, víš-li?

Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.

Všeliká výmluvnost Boží přečištěná jest; onť jest štít doufajících v něho.

Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!

Nepřidávej k slovům jeho, aby tě nekáral, a byl bys ve lži postižen.

To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:

Dvou věcí žádám od tebe, neoslýchejž mne, prvé než umru:

La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,

Marnost a slovo lživé vzdal ode mne, chudoby neb bohatství nedávej mi, živ mne pokrmem vedlé potřeby mé,

forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!

Abych snad nasycen jsa, tě nezapřel, a neřekl: Kdo jest Hospodin? a abych zchudna, nekradl, a nebral naprázdno jména Hospodina Boha svého.

Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!

Nesoč na služebníka před pánem jeho, aťby nezlořečil, a ty abys nehřešil.

Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,

Jest pokolení, kteréž otci svému zlořečí, a matce své nedobrořečí.

en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,

Jest pokolení čisté samo u sebe, ačkoli od nečistot svých není obmyto.

en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -

Jest pokolení, jehož vysoké jsou oči, a víčka jeho jsou vyzdvižená.

en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.

Jest pokolení, jehož zubové jsou mečové, a třenovní zubové jeho nožové, k zžírání chudých na zemi a nuzných na světě.

Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!

Pijavice má dvě dcery říkající: Dej, dej. Tři věci nebývají nasyceny, anobrž čtyry, kteréž nikdy neřeknou: Dosti:

Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok!

Peklo a život neplodné, země též nebývá nasycena vodou, a oheň neříká: Dosti.

Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.

Oko, kteréž se posmívá otci, a pohrdá poslušenstvím matky, vyklubí krkavci potoční, aneb snědí je orličata.

Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:

Tři tyto věci skryty jsou přede mnou, nýbrž čtyry, kterýchž neznám:

Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.

Cesty orlice v povětří, cesty hada na skále, cesty lodí u prostřed moře, a cesty muže při panně.

Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.

Takováž jest cesta ženy cizoložné: Jí, a utře ústa svá, a dí: Nepáchala jsem nepravosti.

Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:

Pode třmi věcmi pohybuje se země, anobrž pod čtyřmi, jichž nemůž snésti:

under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,

Pod služebníkem, když kraluje, a bláznem, když se nasytí chleba;

under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.

Pod omrzalou, když se vdá, a děvkou, když dědičkou bývá paní své.

Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:

Čtyry tyto věci jsou malé na zemi, a však jsou moudřejší nad mudrce:

Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;

Mravenci, lid nesilný, kteříž však připravují v létě pokrm svůj;

fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;

Králíkové, lid nesilný, kteříž však stavějí v skále dům svůj;

gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;

Krále nemají kobylky, a však vycházejí po houfích všecky;

firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.

Pavouk rukama dělá, a bývá na palácích královských.

Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:

Tři tyto věci udatně vykračují, anobrž čtyry, kteréž zmužile chodí:

Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,

Lev nejsilnější mezi zvířaty, kterýž neustupuje před žádným;

hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.

Přepásaný na bedrách kůň neb kozel, a král, proti němuž žádný nepovstává.

Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!

Jestliže jsi bláznil, vynášeje se, a myslil-lis zle, ruku na ústa polož.

For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.

Kdo tluče smetanu, stlouká máslo, a stiskání nosu vyvodí krev, tak popouzení k hněvu vyvodí svár.