Matthew 22

Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

I odpovídaje Ježíš, mluvil jim opět v podobenstvích, řka:

Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

Podobno jest království nebeské člověku králi, kterýž učinil svadbu synu svému.

Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

I poslal služebníky své, aby povolali pozvaných na svadbu; a oni nechtěli přijíti.

Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

Opět poslal jiné služebníky, řka: Povězte pozvaným: Aj, oběd můj připravil jsem, volové moji a krmný dobytek zbit jest, a všecko hotovo. Pojďtež na svadbu.

Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

Ale oni nedbavše na to, odešli, jiný do vsi své a jiný po kupectví svém.

og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

Jiní pak zjímavše služebníky jeho a posměch jim učinivše, zmordovali.

Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

A uslyšav to král, rozhněval se; a poslav vojska svá, zhubil vražedníky ty a město jejich zapálil.

Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

Tedy řekl služebníkům svým: Svadba zajisté hotova jest, ale ti, kteříž pozváni byli, nebyli hodni.

gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

Protož jděte na rozcestí, a kteréžkoli naleznete, zovtež na svadbu.

Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

I vyšedše služebníci ti na cesty, shromáždili všecky, kteréžkoli nalezli, zlé i dobré. A naplněna jest svadba hodovníky.

Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

Tedy všed král, aby pohleděl na hodovníky, uzřel tam člověka neoděného rouchem svadebním.

Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

I řekl jemu: Příteli, kteraks ty sem všel, nemaje roucha svadebního? A on oněměl.

Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

Tedy řekl král služebníkům: Svížíce ruce jeho i nohy, vezměte ho, a uvrztež jej do temností zevnitřních. Tamť bude pláč a škřipení zubů.

For mange er kalt, men få er utvalgt.

Nebo mnoho jest povolaných, ale málo vyvolených.

Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

Tedy odšedše farizeové, radili se, jak by polapili jej v řeči.

Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

I poslali k němu učedlníky své s herodiány, řkouce: Mistře, víme, že pravdomluvný jsi a cestě Boží v pravdě učíš a nedbáš na žádného; nebo nepatříš na osobu lidskou.

Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

Protož pověz nám, co se tobě zdá: Sluší-li daň dáti císaři, čili nic?

Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

Znaje pak Ježíš zlost jejich, řekl: Co mne pokoušíte, pokrytci?

Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

Ukažte mi peníz daně. A oni podali mu peníze.

Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

I řekl jim: Čí jest tento obraz a svrchu napsání?

De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

Řekli mu: Císařův. Tedy dí jim: Dejtež, co jest císařova, císaři, a co jest Božího, Bohu.

Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

To uslyšavše, divili se, a opustivše jej, odešli.

Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

V ten den přišli k němu saduceové, kteříž praví, že není z mrtvých vstání. I otázali se ho,

Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

Řkouce: Mistře, Mojžíš pověděl: Umřel-li by kdo, nemaje dětí, aby bratr jeho právem švagrovství pojal ženu jeho a vzbudil símě bratru svému.

Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

I bylo u nás sedm bratrů. První pojav ženu, umřel, a nemaje semene, zůstavil ženu svou bratru svému.

Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

Takž podobně i druhý, i třetí, až do sedmého.

Men sist av alle døde kvinnen.

Nejposléze pak po všech umřela i žena.

Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

Protož při vzkříšení kterého z těch sedmi bude žena? Nebo všickni ji měli.

Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

I odpověděv Ježíš, řekl jim: Bloudíte, neznajíce Písem ani moci Boží.

For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

Však při vzkříšení ani se nebudou ženiti ani vdávati, ale budou jako andělé Boží v nebi.

Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

O vzkříšení pak mrtvých zdaliž jste nečtli, co jest vám povědíno od Boha, kterýž takto dí:

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

Já jsem Bůh Abrahamův a Bůh Izákův a Bůh Jákobův; a Bůhť není Bůh mrtvých, ale živých.

Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

A slyševše to zástupové, divili se učení jeho.

Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

Farizeové pak uslyšavše, že by k mlčení přivedl saducejské, sešli se v jedno.

og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

I otázal se ho jeden z nich zákoník nějaký, pokoušeje ho, a řka:

Mester! hvilket bud er det største i loven?

Mistře, které jest přikázání veliké v Zákoně?

Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

I řekl mu Ježíš: Milovati budeš Pána Boha svého z celého srdce svého a ze vší duše své a ze vší mysli své.

Dette er det største og første bud.

To jest přední a veliké přikázání.

Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

Druhé pak jest podobné tomu: Milovati budeš bližního svého jako sebe samého.

På disse to bud hviler hele loven og profetene.

Na těch dvou přikázáních všecken Zákon záleží i Proroci.

Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

A když se sešli farizeové, otázal se jich Ježíš,

Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

Řka: Co se vám zdá o Kristu? Čí jest syn? Řkou jemu: Davidův.

Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

Dí jim: Kterakž pak David v Duchu nazývá ho Pánem, řka:

Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

Řekl Pán Pánu mému: Seď na pravici mé, dokavadž nepodložím nepřátel tvých, aby byli za podnože noh tvých?

Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

Poněvadž tedy David Pánem ho nazývá, i kterakž syn jeho jest?

Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.

A nižádný nemohl jemu odpovědíti slova, aniž se odvážil kdo více od toho dne jeho se nač tázati.