Matthew 21

Og da de kom nær til Jerusalem og var kommet til Betfage ved Oljeberget, da sendte Jesus to disipler avsted og sa til dem:

A když se přiblížili k Jeruzalému, a přišli do Betfage k hoře Olivetské, tedy Ježíš poslal dva učedlníky své,

Gå inn i den by som ligger rett for eder, og straks skal I finne en aseninne bundet og en fole hos den; løs dem, og før dem til mig!

Řka jim: Jdětež do městečka, kteréž proti vám jest, a hned naleznete oslici přivázanou a oslátko s ní. Odvěžtež je a přiveďte ke mně.

Og dersom nogen sier noget til eder, da skal I si: Herren har bruk for dem; så skal han straks sende dem.

A řekl-liť by kdo co vám, rcete, že Pán jich potřebuje, a hnedť propustí je.

Men dette skjedde forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier:

Toto se pak všecko stalo, aby se naplnilo povědění skrze proroka, řkoucího:

Si til Sions datter: Se, din konge kommer til dig, saktmodig og ridende på et asen, på trældyrets fole.

Povězte dceři Sionské: Aj, král tvůj béře se tobě tichý, a sedě na oslici, a na oslátku té oslice jhu podrobené.

Disiplene gikk da avsted og gjorde som Jesus bød dem;

I jdouce učedlníci, a učinivše tak, jakož jim přikázal Ježíš,

de hentet aseninnen og folen, og la sine klær på dem; og han satte sig oppå.

Přivedli oslici i oslátko, a vložili na ně roucha svá, a jej navrchu posadili.

Og størstedelen av folket bredte sine klær på veien, andre hugg grener av trærne og strødde dem på veien,

Mnohý pak zástup stlali roucha svá na cestě, jiní pak ratolesti z dříví sekali a metali na cestu.

og folket som gikk foran og fulgte efter, ropte: Hosianna Davids sønn! Velsignet være han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det høieste!

A zástupové, kteříž napřed šli, i ti, kteříž nazad byli, volali, řkouce: Aj syn Davidův, Spasitel. Požehnaný, jenž se béře ve jménu Páně; spasiž nás ty, kterýž jsi na výsostech.

Og da han drog inn i Jerusalem, kom hele byen i bevegelse og sa: Hvem er dette?

A když vjel do Jeruzaléma, zbouřilo se všecko město, řkouce: I kdo jest tento?

Men folket sa: Dette er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.

Zástupové pak pravili: Toto jest ten Ježíš, prorok od Nazarétu Galilejského.

Og Jesus gikk inn i Guds tempel og drev ut alle dem som solgte og kjøpte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,

I všel Ježíš do chrámu Božího, a vymítal všecky prodavače a kupce z chrámu, a stoly penězoměnců a stolice prodávajících holubice převracel,

og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus. Men I gjør det til en røverhule.

A řekl jim: Psánoť jest: Dům můj dům modlitby slouti bude, ale vy učinili jste jej peleší lotrovskou.

Og det kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredet dem.

I přistoupili k němu slepí a kulhaví v chrámě, i uzdravil je.

Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de undergjerninger han gjorde, og barna som ropte i templet: Hosianna Davids sønn! da blev de vrede og sa til ham:

Vidouce pak přední kněží a zákoníci divy, kteréž činil, a dítky, any volají v chrámě a praví : Aj syn Davidův, Spasitel, rozhněvali se.

Hører du hvad disse sier? Men Jesus sa til dem: Ja! Har I aldri lest: Av umyndiges og diendes munn har du beredt dig lovprisning?

A řekli jemu: Slyšíš-liž, co tito praví? Ježíš pak řekl jim: I ovšem. Nikdá-liž jste nečtli, že z úst nemluvňátek a těch, jenž prsí požívají, dokonal jsi chválu?

Og han forlot dem og gikk utenfor byen til Betania, og var der natten over.

A opustiv je, šel ven z města do Betany a tu zůstal.

Om morgenen, da han gikk til byen igjen, blev han hungrig,

Ráno pak navracuje se do města, zlačněl.

og da han så et fikentre ved veien, gikk han bort til det, men fant ikke noget på det uten bare blad. Da sa han til det: Aldri i evighet skal det mere vokse frukt på dig. Og straks visnet fikentreet.

A vida jeden fíkový strom podle cesty, šel k němu, a nic na něm nenalezl, než listí toliko. I dí tomu stromu: Nikdy více neroď se z tebe ovoce na věky. I usechl jest hned fík ten.

Og da disiplene så det, undret de sig og sa: Hvorledes gikk det til at fikentreet straks visnet?

A vidouce to učedlníci, divili se, řkouce: Kterak jest ihned usechl fík ten!

Men Jesus svarte og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Dersom I har tro og ikke tviler, da skal I ikke alene kunne gjøre dette med fikentreet, men endog om I sier til dette fjell: Løft dig op og kast dig i havet, så skal det skje;

I odpověděv Ježíš, řekl jim: Amen pravím vám: Budete-li míti víru, a nebudete-li pochybovati, netoliko to, co se stalo fíkovému dřevu, učiníte, a kdybyste i této hoře řekli: Zdvihni se a vrz sebou do moře, staneť se.

og alt det I beder om med tro i eders bønn, det skal I få.

A všecko, zač byste koli prosili na modlitbě, věříce, vezmete.

Og da han var kommet inn i templet og lærte der, gikk yppersteprestene og folkets eldste til ham og sa: Med hvad myndighet gjør du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet?

A když přišel do chrámu, přistoupili k němu přední kněží a starší lidu, když učil, řkouce: Jakou mocí tyto věci činíš? A kdo jest tobě tu moc dal?

Jesus svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; sier I mig det, da skal også jeg si eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

Odpovídaje pak Ježíš, řekl jim: Otížiť se i já vás na jednu věc, kterouž povíte-li mi, i já vám povím, jakou mocí tyto věci činím.

Johannes' dåp, hvorfra var den? fra himmelen eller fra mennesker? Da tenkte de ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han til oss: Hvorfor trodde I ham da ikke?

Křest Janův odkud jest byl? S nebe-li, čili z lidí? A oni rozvažovali mezi sebou, řkouce: Díme-li: S nebe, díť nám: Proč jste pak nevěřili jemu?

Men sier vi: Fra mennesker, da frykter vi for folket; for alle holder Johannes for en profet.

Pakli díme: Z lidí, bojíme se zástupu. Nebo všickni měli Jana za proroka.

De svarte da Jesus og sa: Vi vet det ikke. Da sa også han til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

I odpovídajíce Ježíšovi, řekli: Nevíme. Řekl jim i on: Aniž já vám povím, jakou mocí tyto věci činím.

Men hvad tykkes eder? En mann hadde to sønner, og han gikk til den ene og sa: Sønn, gå idag og arbeid i min vingård!

Ale co se vám zdá? Člověk jeden měl dva syny. A přistoupiv k prvnímu, řekl: Synu, jdi na vinici mou dnes a dělej.

Men han svarte: Jeg vil ikke. Men siden angret han det og gikk.

A on odpověděv, řekl: Nechci. A potom usmysliv sobě, šel.

Og han gikk til den andre og sa det samme til ham. Han svarte: Ja, herre! men gikk ikke.

I přistoupiv k druhému, řekl jemu též. A on odpověděv, řekl: Jdu, pane. A nešel.

Hvem av de to gjorde nu farens vilje? De sier: Den første. Jesus sier til dem: Sannelig sier jeg eder at toldere og skjøger kommer før inn i Guds rike enn I.

Který z těch dvou učinil vůli otcovu? Řekli jemu: První. Dí jim Ježíš: Amen pravím vám, že publikáni a nevěstky předcházejí vás do království Božího.

For Johannes kom til eder på rettferdighets vei, og I trodde ham ikke, men tolderne og skjøgene trodde ham; men I, enda I så det, angret I det ikke siden, så I trodde ham.

Nebo přišel k vám Jan cestou spravedlnosti, a neuvěřili jste mu, ale publikáni a nevěstky uvěřili jemu. Vy pak viděvše to, aniž jste potom usmyslili sobě, abyste věřili jemu.

Hør en annen lignelse: Det var en husbond som plantet en vingård, og han satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse i den og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.

Jiné podobenství slyšte: Byl jeden hospodář, kterýž vzdělal vinici, a opletl ji plotem, a vkopal v ní pres, a ustavěl věži, i pronajal ji vinařům, a odšel pryč přes pole.

Da det nu led mot frukttiden, sendte han sine tjenere til vingårdsmennene for å ta imot den frukt som han skulde ha;

A když se přiblížil čas ovoce, poslal služebníky své k vinařům, aby vzali užitky její.

og vingårdsmennene tok hans tjenere: en slo de, en drepte de, en stenet de.

Vinaři pak zjímavše služebníky jeho, jiného zmrskali, jiného zabili, a jiného ukamenovali.

Atter sendte han andre tjenere, flere enn de første, og de gjorde likeså med dem.

Opět poslal jiných služebníků více nežli prve. I učinili jim též.

Men til sist sendte han sin sønn til dem og sa: De vil undse sig for min sønn.

Naposledy pak poslal k nim syna svého, řka: Ostýchati se budou syna mého.

Men da vingårdsmennene så sønnen, sa de sig imellem: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så vi kan få hans arv!

Vinaři pak uzřevše syna jeho, řekli mezi sebou: Tentoť jest dědic; pojďte, zabijme jej, a uvažme se v dědictví jeho.

Og de tok ham og kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel.

I chytivše ho, vyvrhli jej ven z vinice a zabili.

Når nu vingårdens herre kommer, hvad skal han da gjøre med disse vingårdsmenn?

Protož když přijde pán vinice, co učiní vinařům těm?

De sier til ham: Ille skal han ødelegge disse illgjerningsmenn, og vingården skal han leie ut til andre vingårdsmenn, som gir ham frukten i rette tid.

Řekli jemu: Zlé zle zatratí, a vinici svou pronajme jiným vinařům, kteříž budou vydávati jemu užitek časy svými.

Jesus sier til dem: Har I aldri lest i skriftene: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten; av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?

Řekl jim Ježíš: Nikdy-li jste nečtli v Písmích: Kámen, kterýž jsou zavrhli dělníci, ten učiněn jest v hlavu úhlovou? Ode Pána stalo se toto, a jest divné před očima našima.

Derfor sier jeg eder: Guds rike skal tas fra eder og gis til et folk som bærer dets frukter.

Protož pravím vám, že bude odjato od vás království Boží, a bude dáno lidu činícímu užitky jeho.

Og den som faller på denne sten, han skal knuses, men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.

A kdož by padl na ten kámen, rozrazíť se; a na kohož upadne, setřeť jej.

Og da yppersteprestene og fariseerne hørte hans lignelser, skjønte de at han talte om dem.

A slyšavše přední kněží podobenství jeho, porozuměli, že by o nich mluvil.

Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for det holdt ham for en profet.

I hledajíce ho jíti, báli se zástupů; neb ho měli za proroka.