Matthew 15

Da kom fariseere og skriftlærde fra Jerusalem til Jesus og sa: Mark.

A v tom přistoupí k Ježíšovi Jeruzalémští zákoníci a farizeové, řkouce:

Hvorfor bryter dine disipler de gamles vedtekt? de vasker jo ikke sine hender når de holder måltid.

Proč učedlníci tvoji přestupují ustanovení starších? Nebo neumývají rukou svých, když mají jísti chléb.

Men han svarte og sa til dem: Og I, hvorfor bryter I Guds bud for eders vedtekts skyld?

A on odpovídaje, řekl jim: Pročež i vy přestupujete přikázání Boží pro ustanovení vaše?

For Gud har gitt det bud: Hedre din far og din mor; og: Den som banner far eller mor, skal visselig dø;

Nebo přikázal Bůh, řka: Cti otce svého i matku, a kdož by zlořečil otci neb mateři, smrtí ať umře.

men I sier: Den som sier til far eller mor: Det du skulde hatt til hjelp av mig, det gir jeg til templet - han skylder ikke å hedre sin far eller sin mor.

Ale vy pravíte: Kdož by koli řekl otci neb mateři: Dar ode mne obětovaný, tobě prospěje, by pak i neuctil otce svého neb mateře své, bez viny bude.

Og I har gjort Guds lov til intet for eders vedtekts skyld.

A takž zrušili jste přikázání Boží pro své ustanovení.

I hyklere! rett spådde Esaias om eder da han sa:

Pokrytci, dobře prorokoval o vás Izaiáš, řka:

Dette folk ærer mig med lebene; men deres hjerte er langt borte fra mig;

Přibližuje se ke mně lid tento ústy svými a rty mne ctí, ale srdce jejich daleko jest ode mne.

men de dyrker mig forgjeves, idet de lærer lærdommer som er menneskebud.

Nadarmoť mne ctí, učíce učení, jenž jsou přikázání lidská.

Og han kalte folket til sig og sa til dem: Hør dette og forstå det:

A svolav zástup, řekl jim: Slyšte a rozumějte.

Ikke det som kommer inn i munnen, gjør mennesket urent; men det som går ut av munnen, det gjør mennesket urent.

Ne to, což vchází v ústa, poskvrňuje člověka, ale což z úst pochází, toť poskvrňuje člověka.

Da gikk hans disipler til ham og sa: Vet du at fariseerne tok anstøt ved å høre dette ord?

Tehdy přistoupivše učedlníci jeho, řekli mu: Víš-li, že farizeové, slyševše tu řeč, zhoršili se?

Men han svarte og sa: Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rot.

A on odpovídaje, řekl: Všeliké štípení, jehož neštípil Otec můj nebeský, vykořeněno bude.

La dem fare! de er blinde veiledere for blinde; men når en blind leder en blind, faller de begge i grøften.

Nechte jich, vůdcovéť jsou slepí slepých, a povede-li slepý slepého, oba v jámu upadnou.

Da svarte Peter og sa til ham: Tyd denne lignelse for oss!

I odpověděv Petr, řekl jemu: Vylož nám to podobenství.

Men han sa: Er også I ennu uforstandige?

Ježíš pak řekl: Ještě i vy bez rozumu jste?

Skjønner I ikke at alt det som kommer inn i munnen, går i buken og kastes ut den naturlige vei?

Nerozumíte-liž, že všecko, což v ústa vchází, do břicha jde a vypouští se ven?

Men det som går ut av munnen, det kommer fra hjertet, og dette er det som gjør mennesket urent.

Ale které věci z úst pocházejí, z srdce jdou, a tyť poskvrňují člověka.

For fra hjertet kommer onde tanker: mord, hor, utukt, tyveri, falskt vidnesbyrd, bespottelse.

Z srdceť zajisté vycházejí zlá myšlení, vraždy, cizoložstva, smilstva, krádeže, křivá svědectví, rouhání.

Dette er det som gjør mennesket urent; men å ete med uvaskede hender gjør ikke mennesket urent.

Tyť jsou věci poskvrňující člověka. Ale neumytýma rukama jísti, toť neposkvrňuje člověka.

Og Jesus gikk bort derfra, og trakk sig tilbake til landet ved Tyrus og Sidon.

A vyšed odtud Ježíš, bral se do krajin Tyrských a Sidonských.

Og se, en kananeisk kvinne kom fra de landemerker og ropte: Herre, du Davids sønn! miskunn dig over mig! min datter plages ille av en ond ånd.

A aj, žena Kananejská z končin těch vyšedši, volala za ním, řkuci: Smiluj se nade mnou, Pane, synu Davidův. Dceru mou hrozně trápí ďábelství.

Men han svarte henne ikke et ord. Da gikk hans disipler til ham og bad ham og sa: Skill dig av med henne! for hun roper efter oss.

Kterýžto neodpověděl jí slova. I přistoupivše učedlníci jeho, prosili ho, řkouce: Propusť ji, neboť volá za námi.

Men han svarte og sa: Jeg er ikke utsendt til andre enn de fortapte får av Israels hus.

On pak odpověděv, řekl: Nejsem poslán než k ovcem zahynulým z domu Izraelského.

Men hun kom og falt ned for ham og sa: Herre, hjelp mig!

Ale ona přistoupivši, klaněla se jemu, řkuci: Pane, pomoz mi.

Men han svarte og sa: Det er ikke rett å ta brødet fra barna og kaste det for de små hunder.

On pak odpověděv, řekl: Není slušné vzíti chléb synů a vrci štěňatům.

Men hun sa: Det er sant, Herre! for de små hunder eter jo av de smuler som faller fra deres herrers bord.

A ona řekla: Takť jest, Pane. Avšak štěňata jedí drobty, kteříž padají z stolů pánů jejich.

Da svarte Jesus og sa til henne: Kvinne! din tro er stor; dig skje som du vil! Og hennes datter blev helbredet fra samme stund.

Tedy odpovídaje Ježíš, řekl jí: Ó ženo, veliká jest víra tvá. Staniž se tobě, jakž chceš. I uzdravena jest dcera její v tu hodinu.

Og Jesus gikk bort derfra og kom til den Galileiske Sjø, og han gikk op i fjellet og satte sig der.

A odšed odtud Ježíš, šel podle moře Galilejského, a vstoupiv na horu, posadil se tam.

Og meget folk kom til ham, og de hadde med sig halte, blinde, stumme, vanføre og mange andre; og de la dem for hans føtter, og han helbredet dem,

I přišli k němu zástupové mnozí, majíce s sebou kulhavé, slepé, němé, polámané a jiné mnohé. I kladli je k nohám Ježíšovým, a on uzdravil je,

så at folket undret sig da de så stumme tale, vanføre helbredes, halte gå og blinde se; og de priste Israels Gud.

Takže se zástupové divili, vidouce, ano němí mluví, polámaní zdraví jsou, kulhaví chodí, slepí vidí. I velebili Boha Izraelského.

Men Jesus kalte sine disipler til sig og sa: Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete; og la dem fare fastende fra mig vil jeg ikke, forat de ikke skal vansmekte på veien.

Ježíš pak svolav učedlníky své, řekl: Líto mi zástupu, ješto již tři dni trvají se mnou a nemají, co by jedli; a rozpustiti jich lačných nechci, aby nezhynuli na cestě.

Og hans disipler sa til ham: Hvorfra skal vi her i ørkenen få brød nok til å mette så meget folk?

I řekli mu učedlníci jeho: I kde bychom vzali tolik chleba na této poušti, abychom takový zástup nasytili?

Og Jesus sa til dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv, og nogen få småfisker.

I řekl jim Ježíš: Kolik chlebů máte? A oni řkou: Sedm a málo rybiček.

Da bød han folket sette sig ned på jorden,

I rozkázal zástupům, aby se posadili na zemi.

og han tok de syv brød og fiskene, takket og brøt dem og gav dem til disiplene, og disiplene til folket.

A vzav těch sedm chlebů a ryby, učiniv díky, lámal a dal učedlníkům svým, a učedlníci zástupu.

Og de åt alle sammen og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver fulle.

I jedli všickni a nasyceni jsou. A sebrali, což zbylo drobtů, sedm košů plných.

Men de som hadde ett, var fire tusen menn foruten kvinner og barn.

Bylo pak těch, kteříž jedli, čtyři tisíce mužů kromě žen a dětí.

Og da han hadde latt folket fare, gikk han i båten og kom til landet ved Magadan.

A rozpustiv zástupy, vstoupil na lodí. I přišel do krajiny Magdala.