Mark 8

I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:

V těch dnech když opět velmi veliký zástup byl s ním, a neměli, co by jedli, svolav Ježíš učedlníky své, řekl jim:

Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;

Lítost mám nad zástupy; nebo již tři dni trvají se mnou a nemají, co by jedli.

og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.

A rozpustím-li je lačné do domů jejich, zhynou na cestě; nebo někteří z nich zdaleka přišli.

Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?

Odpověděli mu učedlníci jeho: I odkud bude moci kdo tyto nakrmiti chleby zde na poušti?

Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.

I otázal se jich: Kolik chlebů máte? A oni řekli: Sedm.

Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.

I kázal zástupu posaditi se na zemi. A vzav sedm chlebů, díky učiniv, lámal a dával učedlníkům svým, aby předkládali. I kladli před zástup.

Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.

A měli také rybiček maličko. Jichž požehnav, kázal i ty před ně klásti.

Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.

I jedli a nasyceni jsou; a sebrali, což pozůstalo drobtů, sedm košů.

Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.

Těch pak, kteříž jedli, bylo okolo čtyř tisíců. I rozpustil je.

Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.

Potom hned vstoupiv na lodí s učedlníky svými, přeplavil se do krajin Dalmanutských.

Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.

I vyšli farizeové a počali se s ním hádati, hledajíce od něho znamení s nebe, pokoušejíce ho.

Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.

A on vzdech duchem svým, dí: Co pokolení toto znamení hledá? Amen pravím vám: Nebude dáno znamení pokolení tomuto.

Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.

A opustiv je, vstoupil zase na lodí, i plavil se přes moře.

Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.

I zapomenuli s sebou vzíti chlebů, a neměli než jeden chléb s sebou na lodí.

Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!

Tedy přikazoval jim, řka: Vizte a pilně se šetřte kvasu farizejského a kvasu Herodesova.

Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.

I přemyšlovali, řkouce jeden k druhému: Chleba nemáme.

Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?

A znaje to Ježíš, řekl jim: Co přemyšlujete o tom, že chleba nemáte? Ještě neznáte, ani rozumíte? Ještě máte oslepené srdce vaše?

Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu

Oči majíce, nevidíte? A uši majíce, neslyšíte? A nepomníte,

da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.

Že jsem pět chlebů lámal mezi pět tisíců? A kolik jste plných košů drobtů sebrali? Řekli jemu: Dvanácte.

Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.

A když také sedm chlebů lámal jsem mezi čtyři tisíce, kolik jste plných košů drobtů vzali? I řkou jemu: Sedm.

Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?

I řekl jim: Kterakž tedy ještě nerozumíte?

Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.

I přišel do Betsaidy, a přivedli k němu slepého, prosíce ho, aby se ho dotekl.

Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.

I ujav slepého za ruku, vyvedl jej ven z městečka, a plinuv na oči jeho a vloživ na něj ruce, otázal se ho, viděl-li by co.

Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.

A on pohleděv, řekl: Znamenám lidi; nebo vidím, že chodí jako stromové.

Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.

Potom opět vložil ruce na oči jeho, a kázal mu hleděti. I uzdraven jest, takže i zdaleka jasně viděl všecky.

Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.

I odeslal jej do domu jeho, řka: Aniž do toho městečka choď, aniž komu z městečka co o tom prav.

Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?

Tedy vyšel Ježíš a učedlníci jeho do městeček Cesaree Filipovy. A na cestě tázal se učedlníků svých, řka jim: Kým mne praví býti lidé?

De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.

Kteřížto odpověděli: Janem Křtitelem, a jiní Eliášem, jiní pak jedním z proroků.

Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.

Tedy on řekl jim: Vy pak kým mne býti pravíte? Odpověděv Petr, řekl jemu: Ty jsi Kristus.

Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.

I přikázal jim, aby toho o něm žádnému nepravili.

Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.

I počal učiti je, že Syn člověka musí mnoho trpěti, a potupen býti od starších a předních kněží a zákoníků, a zabit býti, a ve třech dnech z mrtvých vstáti.

Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.

Zjevně to slovo mluvil. A chytiv jej Petr, počal mu domlouvati.

Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.

Kterýžto obrátiv se a pohleděv na učedlníky své, přimluvil Petrovi, řka: Jdiž za mnou, satane; nebo nechápáš, co jest Božího, ale co lidského.

Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.

A svolav zástup s učedlníky svými, řekl jim: Chce-li kdo za mnou přijíti, zapři sebe sám, a vezmi kříž svůj, a následujž mne.

For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.

Nebo chtěl-li by kdo duši svou zachovati, ztratíť ji; pakli by kdo ztratil duši svou pro mne a pro evangelium, tenť ji zachová.

For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?

Nebo co prospěje člověku, by všecken svět získal, a své duši škodu učinil?

For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?

Aneb jakou dá člověk odměnu za duši svou?

For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.

Nebo kdož by se koli za mne styděl a za má slova v tomto pokolení cizoložném a hříšném, i Syn člověka styděti se bude za něj, když přijde v slávě Otce svého s anděly svatými.