Mark 4

Og han begynte atter å lære ved sjøen, og meget folk samlet sig om ham, så han gikk ut i en båt og satt i den ute på sjøen, og alt folket var på land ved sjøen.

A opět počal Ježíš učiti u moře. I shromáždil se k němu zástup mnohý, takže vstoupiv na lodí, seděl na moři, a všecken zástup byl na zemi podle moře.

Og han lærte dem meget i lignelser, og sa til dem idet han lærte:

I učil je mnohým věcem v podobenstvích, a pravil jim v učení svém:

Hør! Se, en såmann gikk ut for å så,

Slyšte. Aj, vyšel rozsevač, aby rozsíval.

og det skjedde da han sådde, da falt noget ved veien; og fuglene kom og åt det op.

I stalo se v tom rozsívání, že jedno padlo podle cesty, a přiletělo ptactvo nebeské, i szobali je.

Og noget falt på stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord,

A jiné padlo na místo skalnaté, kdežto nemělo mnoho země, a hned vzešlo; neb nemělo hlubokosti země.

og da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.

A když vyšlo slunce, uvadlo, a protože nemělo kořene, uschlo.

Og noget falt blandt torner; og tornene skjøt op og kvalte det, og det bar ikke frukt.

A jiné padlo mezi trní; i zrostlo trní, a udusilo je. I nevydalo užitku.

Og noget falt i god jord; og det bar frukt som vokste og blev stor, og det bar inntil tretti fold og seksti fold og hundre fold.

Jiné pak padlo v zemi dobrou, a dalo užitek vzhůru vstupující a rostoucí; přineslo zajisté jedno třidcátý, a jiné šedesátý, a jiné pak stý.

Og han sa til dem: Den som har ører å høre med, han høre!

I pravil jim: Kdo má uši k slyšení, slyš.

Og da han var blitt alene, spurte de tolv og de andre som var med ham, om lignelsene.

A když pak byl sám, tázali se ho ti, kteříž při něm byli, se dvanácti, na to podobenství.

Og han sa til dem: Eder er Guds rikes hemmelighet gitt, men til hine som er utenfor, sies det alt sammen i lignelser,

I řekl jim: Vámť jest dáno, znáti tajemství království Božího, ale těm, kteříž jsou vně, v podobenství všecko se děje,

forat de skal se og se og ikke skjelne, og høre og høre og ikke forstå, forat de ikke skal omvende sig og få forlatelse.

Aby hledíce, hleděli, a neuzřeli, a slyšíce, slyšeli, a nesrozuměli, aby se snad neobrátili, a byli by jim odpuštěni hříchové.

Og han sa til dem: Forstår I ikke denne lignelse? Hvorledes skal I da skjønne alle lignelsene?

I dí jim: Neznáte podobenství tohoto? A kterakž pak jiná všecka podobenství poznáte?

Såmannen sår ordet.

Rozsevač, ten slovo rozsívá.

Men de ved veien er de som ordet blir sådd i, og når de har hørt det, kommer straks Satan og tar bort ordet som er sådd i dem.

Titoť pak jsou, ješto podle cesty símě přijímají, kdežto se rozsívá slovo, kteréž když oni slyší, ihned přichází satan a vynímá slovo, kteréž vsáto jest v srdcích jejich.

Og på samme måte de som såes på stengrunn; det er de som straks tar imot ordet med glede når de får høre det,

A tak podobně ti, kteříž jako skalnatá země posáti jsou, kteřížto jakž uslyší slovo, hned s radostí přijímají je.

og de har ikke rot i sig, men holder bare ut til en tid; blir det så trengsel eller forfølgelse for ordets skyld, da tar de straks anstøt.

Než nemají kořene v sobě, ale jsou časní; potom když vznikne soužení a protivenství pro slovo Boží, hned se horší.

Og andre igjen er de som såes blandt torner; det er de som hører ordet,

A tito jsou, jenž mezi trní posáti jsou, kteříž ač slovo slyší,

og verdens bekymringer og rikdommens forførelse og attrå efter de andre ting kommer inn og kveler ordet, og det blir uten frukt.

Ale pečování tohoto světa a oklamání zboží, a jiné žádosti zlé k tomu přistupující, udušují slovo, takže bez užitku bývá.

Og dette er de som er sådd i den gode jord: de som hører ordet og tar imot det og bærer frukt, tretti fold og seksti fold og hundre fold.

Titoť pak jsou, jenž v zemi dobrou símě přijali, kteříž slyší slovo Boží, a přijímají, a užitek přinášejí, jedno třidcátý, a jiné šedesátý, a jiné stý.

Og han sa til dem: Kommer vel lyset inn for å settes under en skjeppe eller under en seng? Kommer det ikke for å settes i staken?

Dále pravil jim: Zdali rozsvícena bývá svíce, aby postavena byla pod nádobu nebo pod postel? Však aby na svícen vstavena byla.

For intet er skjult uten at det skal åpenbares, heller ikke blir noget dulgt uten for å komme for dagen.

Nebo nic není skrytého, co by nebylo zjeveno; aniž jest co tak ukrytého, aby najevo nevyšlo.

Om nogen har ører å høre med, han høre!

Jestliže kdo má uši k slyšení, slyš.

Og han sa til dem: Akt på hvad I hører! Med det samme mål som I måler med, skal eder måles igjen, og enn mere skal gis eder.

I mluvil k nim: Vizte, co slyšíte. Kterou měrou budete měřiti, touť vám bude odměřeno, a přidáno bude vám poslouchajícím.

For den som har, ham skal gis, og den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.

Nebo kdožť má, tomu bude dáno; a kdo nemá, i to, což má, bude od něho odjato.

Og han sa: Med Guds rike er det således som når et menneske kaster sæden i jorden

I pravil jim: Tak jest království Boží, jako kdyby člověk uvrhl símě v zemi.

og sover og står op, natt og dag, og sæden spirer frem og blir høi, uten at han selv vet av det.

A spal by, a vstával by ve dne i v noci, a semeno by vzešlo a vzrostlo, jakž on neví.

Av sig selv bærer jorden grøde: først strå, så aks, så fullt korn i akset.

Nebo sama od sebe země plodí, nejprv bylinu, potom klas, potom plné obilé v klasu.

Men når grøden er moden, sender han straks sigden ut, fordi høsten er forhånden.

A když sezrá úroda, ihned přičiní srp; neboť jest nastala žeň.

Og han sa: Hvad skal vi ligne Guds rike med, eller hvad lignelse skal vi bruke om det?

I řekl opět: K čemu připodobníme království Boží? Aneb kterému podobenství je přirovnáme?

Det er likesom sennepskornet, som er mindre enn alt annet frø på jorden når det såes i jorden;

Jest jako zrno horčičné, kteréžto, když vsáto bývá v zemi, menší jest ze všech semen, kteráž jsou na zemi.

og når det er sådd, vokser det op og blir større enn alle maturter og skyter store grener, så at himmelens fugler kan bygge rede under dets skygge.

Ale když vsáto bývá, roste, a bývá větší než všecky byliny, a činíť ratolesti veliké, takže pod stínem jeho mohou sobě ptáci nebeští hnízda dělati.

Og i mange sådanne lignelser talte han ordet til dem, så meget som de kunde høre,

A takovými mnohými podobenstvími mluvil jim slovo, jakž mohli slyšeti.

og uten lignelse talte han ikke til dem; men i enrum utla han alt sammen for sine disipler.

A bez podobenství nemluvil jim, učedlníkům pak svým soukromí vykládal všecko.

Og samme dag, da det var blitt aften, sa han til dem: La oss fare over til hin side!

I řekl jim v ten den, když již bylo večer: Plavme se na druhou stranu.

Og de lot folket fare, og tok ham med sig i båten som han var; men også andre båter var i følge med ham.

A nechavše zástupu, pojali jej, tak jakž byl na lodičce. Ale i jiné lodičky byly s ním.

Og det kom en sterk stormvind, og bølgene slo inn i båten, så at den holdt på å fylles.

Tedy stala se bouře veliká od větru, až se vlny na lodí valily, takže se již naplňovala lodí.

Og han lå og sov bak i båten på en hodepute; og de vekket ham og sa til ham: Mester! bryr du dig ikke om at vi går under?

A on zzadu na lodí spal na podušce. I zbudili jej, a řekli jemu: Mistře, což pak nic nedbáš, že hyneme?

Og han stod op og truet vinden, og til sjøen sa han: Ti, vær stille! Og vinden la sig, og det blev blikkstille.

I probudiv se, přimluvil větru a řekl moři: Umlkni a upokoj se. I přestal vítr, a stalo se utišení veliké.

Og han sa til dem: Hvorfor er I så redde? Hvorledes kan I være så vantro?

I řekl jim: Proč se tak bojíte? Což ještě nemáte víry?

Og de blev storlig forferdet, og sa til hverandre: Hvad er dette for en, som både vinden og sjøen er lydige?

I báli se bázní velikou, a pravili jeden k druhému: Hle kdo jest tento, že i vítr i moře poslouchají jeho?