John 6

Derefter drog Jesus bort til hin side av den Galileiske Sjø, Tiberias-sjøen;

Potom odšel Ježíš za moře Galilejské, jenž jest Tiberiadské.

og meget folk fulgte ham, fordi de så de tegn han gjorde på de syke.

A šel za ním zástup veliký; nebo viděli divy jeho, kteréž činil nad nemocnými.

Men Jesus gikk op i fjellet, og han satte sig der med sine disipler.

I všel na horu Ježíš, a tam seděl s učedlníky svými.

Og påsken, jødenes høitid, var nær.

Byla pak blízko velikanoc, svátek Židovský.

Da nu Jesus løftet sine øine og så at meget folk kom til ham, sa han til Filip: Hvor skal vi kjøpe brød, så disse kan få mat?

Tedy pozdvih očí Ježíš a viděv, že zástup veliký jde k němu, dí k Filipovi: Kde nakoupíme chlebů, aby pojedli tito?

Men dette sa han for å prøve ham; for han visste selv hvad han vilde gjøre.

(Ale to řekl pokoušeje ho; nebo on sám věděl, co by měl učiniti.)

Filip svarte ham: Brød for to hundre penninger er ikke nok for dem så hver av dem kan få et lite stykke.

Odpověděl jemu Filip: Za dvě stě peněz chlebů nepostačí jim, aby jeden každý z nich něco maličko vzal.

En av hans disipler, Andreas, Simon Peters bror, sier til ham:

Dí jemu jeden z učedlníků jeho, Ondřej, bratr Šimona Petra:

Her er en liten gutt som har fem byggbrød og to småfisker; men hvad er det til så mange?

Jestiť mládenček jeden zde, kterýž má pět chlebů ječných a dvě rybičky. Ale coť jest to mezi tak mnohé?

Jesus sa: La folket sette sig ned! Det var meget gress på stedet, og mennene satte sig da ned, omkring fem tusen i tallet.

I řekl Ježíš: Rozkažtež lidu, ať se usadí. A bylo trávy mnoho na tom místě. I posadilo se mužů v počtu okolo pěti tisíců.

Da tok Jesus brødene og takket, og delte dem ut til dem som satt der, likeledes av småfiskene, så meget de vilde ha.

Tedy Ježíš vzal ty chleby, a díky učiniv, rozdával učedlníkům, učedlníci pak sedícím; též podobně z těch rybiček, jakž jsou mnoho chtěli.

Men da de var blitt mette, sier han til sine disipler: Sank sammen stykkene som er blitt tilovers, forat ikke noget skal spilles!

A když byli nasyceni, řekl učedlníkům svým: Sbeřte ty drobty, kteříž zůstali, ať nezhynou.

Da sanket de sammen, og de fylte tolv kurver med stykker av de fem byggbrød, som var blitt tilovers efter dem som hadde ett.

I sebrali a naplnili dvanácte košů drobtů z pěti chlebů ječných, kteříž pozůstali po těch, jenž jedli.

Da nu folket så det tegn han gjorde, sa de: Dette er i sannhet profeten som skal komme til verden.

Ti pak lidé, uzřevše ten div, kterýž učinil Ježíš, pravili: Tento jest jistě prorok, kterýž měl přijíti na svět.

Da nu Jesus skjønte at de vilde komme og ta ham med makt for å gjøre ham til konge, gikk han fra dem og op i fjellet igjen, han selv alene.

Tedy Ježíš věda, že by měli přijíti a chytiti jej, aby ho učinili králem, ušel na horu opět sám jediný.

Men da det blev aften, gikk hans disipler ned til sjøen,

Když pak byl večer, sstoupili učedlníci jeho k moři.

og de gikk i en båt og fór over til hin side av sjøen, til Kapernaum. Og det var allerede blitt mørkt, og Jesus var enda ikke kommet til dem.

A vstoupivše na lodí, plavili se přes moře do Kafarnaum. A bylo již tma, a nepřišel byl Ježíš k nim.

Og sjøen gikk høit, for det blåste en sterk vind.

Moře pak dutím velikého větru zdvihalo se.

Da de nu hadde rodd en fem og tyve eller tretti stadier, ser de Jesus gå på sjøen og komme nær til båten, og de blev redde.

A odplavivše se honů jako pětmecítma nebo třidceti, uzřeli Ježíše, an chodí po moři a přibližuje se k lodí. I báli se.

Men han sa til dem: Det er mig, frykt ikke!

On pak řekl jim: Jáť jsem, nebojte se.

Nu vilde de ta ham op i båten, og straks kom båten til landet som de fór til.

I vzali ho na lodí ochotně, a hned přiběhla k zemi, do kteréž se plavili.

Den næste dag så folket som stod på hin side av sjøen, at det ikke var nogen annen båt der, og visste at det bare hadde vært én, og at Jesus ikke var gått i båten sammen med sine disipler, men at hans disipler hadde faret bort alene.

Nazejtří pak zástup, kterýž byl za mořem, viděv, že jiné lodičky nebylo, než ta jedna, na kterouž byli vstoupili učedlníci jeho, a že Ježíš nebyl všel s učedlníky svými na lodí, ale sami učedlníci jeho byli se plavili,

Imens kom det andre båter fra Tiberias nær til det sted hvor de hadde fått mat efter Herrens takkebønn.

(Jiné pak lodí byly připlouly od Tiberiady k tomu místu blízko, kdežto byli jedli chléb, když díky učinil Pán,)

Da nu folket så at Jesus ikke var der, og heller ikke hans disipler, gikk de i båtene, og kom til Kapernaum og søkte efter Jesus.

Když tedy uzřel zástup, že Ježíše tu není, ani učedlníků jeho, vstoupili i oni na lodí, a přijeli do Kafarnaum, hledajíce Ježíše.

Og da de fant ham på hin side av sjøen, sa de til ham: Rabbi! når er du kommet hit?

A nalezše ho za mořem, řekli jemu: Mistře, kdy jsi sem přišel?

Jesus svarte dem og sa: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I søker mig, ikke fordi I så tegn, men fordi I åt av brødene og blev mette.

Odpověděl jim Ježíš a řekl: Amen, amen pravím vám: Hledáte mne, ne protože jste divy viděli, ale že jste jedli chleby a nasyceni jste.

Arbeid ikke for den mat som forgår, men for den mat som varer ved til evig liv, den som Menneskesønnen skal gi eder! for på ham har hans Fader, Gud, satt sitt innsegl.

Pracujte ne o pokrm, kterýž hyne, ale o ten pokrm, kterýž zůstává k životu věčnému, kterýž Syn člověka dá vám. Nebo tohoť jest potvrdil Bůh Otec.

De sa da til ham: Hvad skal vi gjøre for å gjøre Guds gjerninger?

Tedy řekli jemu: Co budeme činiti, abychom dělali dílo Boží?

Jesus svarte og sa til dem: Dette er Guds gjerning at I skal tro på den han har utsendt.

Odpověděl Ježíš a řekl jim: Totoť jest to dílo Boží, abyste věřili v toho, kteréhož on poslal.

De sa da til ham: Hvad tegn gjør da du, så vi kan se det og tro dig? hvad gjerning gjør du?

I řekli jemu: Jakéž pak ty znamení činíš, abychom viděli a věřili tobě? Co děláš?

Våre fedre åt manna i ørkenen, som skrevet står: Han gav dem brød fra himmelen å ete.

Otcové naši jedli mannu na poušti, jakož psáno jest: Chléb s nebe dal jim jísti.

Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Moses har ikke gitt eder brødet fra himmelen, men min Fader gir eder det sanne brød fra himmelen;

Tedy řekl Ježíš: Amen, amen pravím vám: Ne Mojžíš dal vám chléb s nebe, ale Otec můj vám dává ten chléb s nebe pravý.

for Guds brød er det som kommer ned fra himmelen og gir verden liv.

Nebo chléb Boží ten jest, kterýž sstupuje s nebe a dává život světu.

De sa da til ham: Herre, gi oss alltid dette brød!

A oni řekli jemu: Pane, dávejž nám chléb ten vždycky.

Jesus sa til dem: Jeg er livsens brød; den som kommer til mig, skal ikke hungre, og den som tror på mig, skal aldri nogensinne tørste.

I řekl jim Ježíš: Jáť jsem ten chléb života. Kdož přichází ke mně, nebude nikoli lačněti, a kdož věří ve mne, nebude žízniti nikdy.

Men jeg har sagt eder at I har sett mig og tror dog ikke.

Ale pověděl jsem vám, anobrž viděli jste mne, a nevěříte.

Alle de som Faderen gir mig, kommer til mig, og den som kommer til mig, vil jeg ingenlunde støte ut;

Všecko, což mi dává Otec, ke mně přijde, a toho, kdož ke mně přijde, nevyvrhu ven.

for jeg er kommet ned fra himmelen, ikke for å gjøre min vilje, men for å gjøre hans vilje som har sendt mig,

Nebo jsem sstoupil s nebe, ne abych činil vůli svou, ale vůli toho, jenž mne poslal.

og dette er hans vilje som har sendt mig, at jeg ikke skal miste noget av alt det han har gitt mig, men opreise det på den ytterste dag.

Tatoť jest pak vůle toho, kterýž mne poslal, Otcova, abych všecko, což mi dal, neztratil toho, ale vzkřísil to v nejposlednější den.

For dette er min Faders vilje at hver den som ser Sønnen og tror på ham, skal ha evig liv, og at jeg skal opreise ham på den ytterste dag.

A tatoť jest vůle toho, kterýž mne poslal, aby každý, kdož vidí Syna a věří v něho, měl život věčný. A jáť jej vzkřísím v den nejposlednější.

Da knurret jødene over ham fordi han sa: Jeg er det brød som er kommet ned fra himmelen,

I reptali Židé na něho, že řekl: Já jsem chléb, kterýž jsem s nebe sstoupil.

og de sa: Er ikke dette Jesus, Josefs sønn, hvis far og mor vi kjenner? Hvorledes kan han nu si: Jeg er kommet ned fra himmelen?

A pravili: Zdaliž tento není Ježíš, syn Jozefův, jehož my otce i matku známe? Kterak pak dí tento: S nebe jsem sstoupil?

Jesus svarte og sa til dem: Knurr ikke eder imellem!

Tedy odpověděl Ježíš a řekl jim: Nerepcete vespolek.

Ingen kan komme til mig uten at Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag.

Však žádný nemůž přijíti ke mně, jediné leč Otec můj, kterýž mne poslal, přitrhl by jej; a jáť jej vzkřísím v den nejposlednější.

Det står skrevet i profetene: Og de skal alle være lært av Gud. Hver den som hører av Faderen og lærer, han kommer til mig.

Psáno jest v Prorocích: A budou všickni učeni od Boha. Protož každý, kdož slyšel od Otce a naučil se, jdeť ke mně.

Ikke så at nogen har sett Faderen; bare han som er fra Gud, han har sett Faderen.

Ne že by kdo viděl Otce, jediné ten, kterýž jest od Boha, tenť jest viděl Otce.

Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som tror, har evig liv.

Amen, amen pravím vám: Kdož věří ve mne, máť život věčný.

Jeg er livsens brød.

Jáť jsem ten chléb života.

Eders fedre åt manna i ørkenen og døde;

Otcové vaši jedli mannu na poušti, a zemřeli.

dette er det brød som kommer ned fra himmelen, forat en skal ete av det og ikke dø.

Totoť jest chléb ten s nebe sstupující. Kdožť by koli jej jedl, neumřeť.

Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen eter av dette brød, skal han leve evindelig; og det brød jeg vil gi, er mitt kjød, som jeg vil gi for verdens liv.

Jáť jsem ten chléb živý, jenž jsem s nebe sstoupil. Bude-li kdo jísti ten chléb, živ bude na věky. A chléb, kterýž já dám, tělo mé jest, kteréž já dám za život světa.

Jødene trettet da med hverandre og sa: Hvorledes kan han gi oss sitt kjød å ete?

Tedy hádali se Židé vespolek, řkouce: Kterak tento může dáti nám tělo své jísti?

Jesus sa da til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Dersom I ikke eter Menneskesønnens kjød og drikker hans blod, har I ikke liv i eder.

I řekl jim Ježíš: Amen, amen pravím vám: Nebudete-li jísti těla Syna člověka a píti krve jeho, nemáte života v sobě.

Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, har evig liv, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag;

Kdož jí mé tělo a pije mou krev, máť život věčný, a jáť jej vzkřísím v nejposlednější den.

for mitt kjød er i sannhet mat, og mitt blod er i sannhet drikke.

Nebo tělo mé právě jest pokrm, a krev má právě jest nápoj.

Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, han blir i mig og jeg i ham.

Kdo jí mé tělo a pije mou krev, ve mně přebývá a já v něm.

Likesom den levende Fader har utsendt mig, og jeg lever ved Faderen, således skal også den som eter mig, leve ved mig.

Jakož mne poslal ten živý Otec, a já živ jsem skrze Otce, tak kdož jí mne, i on živ bude skrze mne.

Dette er det brød som er kommet ned fra himmelen; ikke således som fedrene åt og døde; den som eter dette brød, skal leve evindelig.

Totoť jest ten chléb, kterýž s nebe sstoupil. Ne jako otcové vaši jedli mannu, a zemřeli. Kdož jí chléb tento, živť bude na věky.

Dette sa han mens han lærte i en synagoge i Kapernaum.

Toto mluvil Ježíš v škole, uče v Kafarnaum.

Mange av hans disipler sa nu, da de hørte det: Dette er en hård tale; hvem kan høre den?

Tedy mnozí z učedlníků jeho, slyševše to, řekli: Tvrdáť jest toto řeč. Kdo ji může slyšeti?

Men da Jesus visste med sig selv at hans disipler knurret over dette, sa han til dem: Volder dette eder anstøt?

Ale věda Ježíš sám v sobě, že by proto reptali učedlníci jeho, řekl jim: To vás uráží?

Enn når I får se Menneskesønnen fare op dit hvor han var før?

Co pak, kdybyste uzřeli Syna člověka, an vstupuje, kdež prve byl?

Det er Ånden som gjør levende, kjødet gagner intet; de ord som jeg har talt til eder, er ånd og er liv.

Duch jest, jenž obživuje, těloť nic neprospívá. Slova, kteráž já mluvím vám, Duch a život jsou.

Men det er nogen av eder som ikke tror. For Jesus visste fra først av hvem det var som ikke trodde, og hvem det var som skulde forråde ham.

Ale jsouť někteří z vás, ješto nevěří. Nebo věděl Ježíš od počátku, kdo by byli nevěřící, a kdo by ho měl zraditi.

Og han sa: Det var derfor jeg sa eder at ingen kan komme til mig uten at det er gitt ham av Faderen.

I pravil: Protož jsem vám řekl, že žádný nemůže přijíti ke mně, leč by dáno bylo od Otce mého.

Derfor drog mange av hans disipler sig tilbake og gikk ikke lenger omkring med ham.

A z toho mnozí z učedlníků jeho odešli zpět, a nechodili s ním více.

Jesus sa da til de tolv: Vil også I gå bort?

Tedy řekl Ježíš ke dvanácti: Zdali i vy chcete odjíti?

Simon Peter svarte ham: Herre! hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord,

I odpověděl jemu Šimon Petr: Pane, k komu půjdeme? A ty slova věčného života máš.

og vi tror og vet at du er Guds hellige.

A my jsme uvěřili, a poznali, že jsi ty Kristus, Syn Boha živého.

Jesus svarte dem: Har ikke jeg utvalgt eder tolv? Og én av eder er en djevel.

Odpověděl jim Ježíš: Však jsem já vás dvanácte vyvolil, a jeden z vás ďábel jest.

Men han talte om Judas, Simon Iskariots sønn; for det var han som skulde forråde ham, enda han var en av de tolv.

A to řekl o Jidášovi synu Šimona Iškariotského; nebo ten jej měl zraditi, byv jeden ze dvanácti.