Job 34

Og Elihu tok atter til orde og sa:

Ještě mluvil Elihu, a řekl:

Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!

Poslouchejte, moudří, řečí mých, a rozumní, ušima pozorujte.

Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.

Nebo ucho řečí zkušuje, tak jako dásně okoušejí pokrmu.

La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!

Soud sobě zvolme, a vyhledejme mezi sebou, co by bylo dobrého.

Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;

Nebo řekl Job: Spravedliv jsem, a Bůh silný zavrhl při mou.

tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.

Své-liž bych pře ukrývati měl? Přeplněna jest bolestí rána má bez provinění.

Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann

Který muž jest podobný Jobovi, ješto by pil posměch jako vodu?

og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?

A že by všel v tovaryšství s činiteli nepravosti, a chodil by s lidmi nešlechetnými?

For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.

Nebo řekl: Neprospívá to člověku líbiti se Bohu.

Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!

A protož, muži rozumní, poslouchejte mne. Odstup od Boha silného nešlechetnost a od Všemohoucího nepravost.

Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.

Nebo on podlé skutků člověka odplací, a podlé toho, jaká jest čí cesta, působí, aby to nalézal.

Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.

A naprosto Bůh silný nečiní nic nešlechetně, a Všemohoucí nepřevrací soudu.

Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?

Kdo svěřil jemu zemi? A kdo zpořádal všecken okršlek?

Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,

Kdyby se na něj obrátil, a ducha jeho i duši jeho k sobě vzal,

da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.

Umřelo by všeliké tělo pojednou, a tak by člověk do prachu se navrátil.

Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!

Máš-li tedy rozum, poslyš toho, pusť v uši své hlas řečí mých.

Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?

Ješto ten, kterýž by v nenávisti měl soud, zdaliž by panovati mohl? Čili toho, jenž jest svrchovaně spravedlivý, za nešlechetného vyhlásíš?

Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?

Zdaliž sluší králi říci: Ó nešlechetný, a šlechticům: Ó bezbožní?

Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.

Mnohem méně tomu, kterýž nepřijímá osob knížat, aniž u něho má přednost urozený před nuzným; nebo dílo rukou jeho jsou všickni.

I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.

V okamžení umírají, třebas o půl noci postrčeni bývají lidé, a pomíjejí, a zachvácen bývá silný ne rukou lidskou.

For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;

Nebo oči jeho hledí na cesty člověka, a všecky kroky jeho on spatřuje.

det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;

Neníť žádných temností, ani stínu smrti, kdež by se skryli činitelé nepravosti.

Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.

Aniž zajisté vzkládá na koho více, tak aby se s Bohem silným souditi mohl.

Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.

Pyšné stírá bez počtu, a postavuje jiné na místa jejich.

Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.

Nebo zná skutky jejich; pročež na ně obrací noc, a potříni bývají.

Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;

Jakožto bezbožné rozráží je na místě patrném,

for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,

Proto že odstoupili od něho, a žádných cest jeho nešetřili,

forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.

Aby dokázal, že připouští k sobě křik nuzného, a volání chudých že vyslýchá.

Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,

(Nebo když on spokojí, kdo znepokojí? A když skryje tvář svou, kdo jej spatří?)Tak celý národ, jako i každého člověka jednostejně,

forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.

Aby nekraloval člověk pokrytý, aby nebylo lidem ourazu.

For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;

Jistě žeť k Bohu silnému raději toto mluveno býti má: Ponesuť, nezruším.

det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?

Mimo to, nevidím-li čeho, ty vyuč mne; jestliže jsem nepravost páchal, neučiním toho víc.

Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si.

Nebo zdali vedlé tvého zdání odplacovati má, že bys ty toho neliboval, že bys ono zvoloval, a ne on? Pakli co víš jiného, mluv.

Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:

Muži rozumní se mnou řeknou, i každý moudrý poslouchaje mne,

Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.

Že Job hloupě mluví, a slova jeho nejsou rozumná.

Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!

Ó by zkušen byl Job dokonale, pro odmlouvání nám jako lidem nepravým,

For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene og bruker mange ord om Gud.

Poněvadž k hříchu svému přidává i nešlechetnost, mezi námi také jen chloubu svou vynáší, a rozmnožuje řeči své proti Bohu.