Ephesians 4

Jeg formaner eder altså, jeg, den fangne i Herren, at I vandrer så som verdig er for det kall som I er kalt med,

Protož prosímť vás já vězeň v Pánu, abyste hodně chodili, jakž sluší na povolání vaše, kterýmž povoláni jste,

med all ydmykhet og saktmodighet, med langmodighet, så I tåler hverandre i kjærlighet,

Se vší pokorou, tichostí, i s snášelivostí, snášejíce se vespolek v lásce,

idet I legger vinn på å bevare Åndens enhet i fredens sambånd.

Usilujíce zachovávati jednotu Ducha v svazku pokoje.

Ett legeme og én Ånd, likesom I og er kalt med ett håp i eders kall;

Jedno jest tělo, a jeden Duch, jakož i povoláni jste v jedné naději povolání vašeho.

én Herre, én tro, én dåp,

Jeden Pán, jedna víra, jeden křest,

én Gud og alles Fader, han som er over alle og gjennem alle og i alle.

Jeden Bůh a Otec všech, kterýž jest nade všecko, a skrze všecko, i ve všech vás.

Men hver og en av oss er nåden gitt efter det mål som Kristi gave tilmåles med.

Jednomu pak každému z nás dána jest milost podle míry obdarování Kristova.

Derfor sier Skriften: Han fór op i det høie og bortførte fanger, han gav menneskene gaver.

Protož dí Písmo: Vstoupiv na výsost, jaté vedl vězně, a dal dary lidem.

Men dette: Han fór op, hvad er det uten at han først fór ned til jordens lavere deler?

Ale to, že vstoupil, co jest, jediné že i sstoupil prve do nejnižších stran země?

Han som fór ned, er den samme som fór op over alle himler for å fylle alt.

Ten pak, jenž sstoupil, onť jest, kterýž i vstoupil vysoko nade všecka nebesa, aby naplnil všecko.

Og det er han som gav oss nogen til apostler, nogen til profeter, nogen til evangelister, nogen til hyrder og lærere,

A onť jest dal některé zajisté apoštoly, některé pak proroky, jiné evangelisty, jiné pastýře a učitele,

forat de hellige kunde bli fullkommengjort til tjenestegjerning, til Kristi legemes opbyggelse,

Pro spořádání svatých, k dílu služebnosti, k vzdělání těla Kristova,

inntil vi alle når frem til enhet i tro på Guds Sønn og i kjennskap til ham, til manns modenhet, til aldersmålet for Kristi fylde,

Až bychom se sběhli všickni v jednotu víry a známosti Syna Božího, v muže dokonalého, v míru postavy plného věku Kristova,

forat vi ikke lenger skal være umyndige og la oss kaste og drive om av ethvert lærdoms vær ved menneskenes spill, ved kløkt i villfarelsens kunster,

Abychom již více nebyli děti, zmítající se a točící každým větrem učení v neustavičnosti lidské, v chytrosti k oklamávání lstivému;

men at vi, sannheten tro i kjærlighet, i alle måter skal vokse op til ham som er hovedet, Kristus,

Ale pravdu činíce v lásce, rosťme v něj všelikterak, v toho, kterýž jest hlava, totiž Kristus,

av hvem hele legemet sammenføies og sammenknyttes ved hvert bånd som han gir, og vokser sin vekst som legeme til sin opbyggelse i kjærlighet, alt efter den virksomhet som er tilmålt hver del især.

Z kteréhožto všecko tělo příslušně spojené a svázané po všech kloubích přisluhování, podle vnitřní moci v míru jednoho každého údu, zrůst těla činí, k vzdělání svému v lásce.

Dette sier jeg da og vidner i Herren at I ikke lenger skal vandre som hedningene vandrer i sitt sinns tomhet,

A protož totoť pravím a osvědčuji v Pánu, abyste již více nechodili, jako i jiní pohané chodí, v marnosti mysli své,

formørket i sin tanke, fremmedgjort for Guds liv ved den vankundighet som er i dem på grunn av deres hjertes forherdelse,

Zatemnění v rozumu, odcizeni jsouce od života Božího, pro neznámost, kteráž jest v nich z zatvrzení srdce jejich.

de som følelsesløse har overgitt sig til skamløshet, så de driver all urenhet tillikemed havesyke.

Kteřížto zoufavše sobě, vydali se v nestydatost, aby všelikou nečistotu páchali s chtivostí.

Men I har ikke lært Kristus således å kjenne,

Ale vy ne tak jste se vyučili následovati Krista,

om I ellers har hørt om ham og er blitt oplært i ham, således som sannhet er i Jesus,

Ač jestliže jste ho slyšeli a o něm byli vyučeni, jakž ta jest pravda v Ježíšovi,

at I efter eders forrige ferd skal avlegge det gamle menneske, som forderves ved de dårende lyster,

Totiž, složiti ono první obcování podle starého člověka, rušícího se, podle žádostí oklamávajících,

men fornyes i eders sinns ånd

Obnoviti se pak duchem mysli vaší,

og iklæ eder det nye menneske, som er skapt efter Gud i sannhetens rettferdighet og hellighet.

A obléci nového člověka, podle Boha stvořeného, v spravedlnosti a v svatosti pravdy.

Derfor, avlegg løgnen og tal sannhet, enhver med sin næste, fordi vi er hverandres lemmer!

Protož složíce lež, mluvtež pravdu jeden každý s bližním svým; nebo jsme vespolek údové.

Om I vredes, da synd ikke; la ikke solen gå ned over eders vrede,

Hněvejte se, a nehřešte; slunce nezapadej na hněvivost vaši.

og gi ikke djevelen rum!

Nedávejte místa ďáblu.

Den som stjal, stjele ikke lenger, men arbeide heller, idet han gjør noget godt med sine hender, forat han kan ha noget å gi til den som trenger.

Kdo kradl, již více nekraď, ale raději pracuj, dělaje rukama svýma, což dobrého jest, aby měl z čeho uděliti nuznému.

Ingen råtten tale gå ut av eders munn, men sådan tale som er god til nødvendig opbyggelse, så den kan være til gagn for dem som hører på;

Žádná řeč mrzutá nevycházej z úst vašich, ale ať jest každé promluvení dobré k vzdělání užitečnému, aby dalo milost posluchačům.

og gjør ikke Guds Hellige Ånd sorg, han som I har fått til innsegl til forløsningens dag!

A nezarmucujte Ducha svatého Božího, kterýmžto znamenáni jste ke dni vykoupení.

Allslags bitterhet og hissighet og vrede og skrik og spott være langt borte fra eder, likesom all ondskap;

Všeliká hořkost, a rozzlobení se, i hněv, i křik, i rouhání buď odjato od vás, se vší zlostí,

men vær gode mot hverandre, barmhjertige, så I tilgir hverandre, likesom Gud har tilgitt eder i Kristus!

Ale buďte k sobě vespolek dobrotiví, milosrdní, odpouštějíce sobě vespolek, jakož i Bůh v Kristu odpustil vám.