Amos 5

Hør dette ord, en klagesang som jeg istemmer over eder, Israels hus!

Slyšte slovo toto, kteréž já vynáším proti vám, totiž naříkání nad domem Izraelským.

Hun er falt, hun skal aldri reise sig mere, jomfruen Israel; hun ligger nedkastet på sin egen grunn, det er ingen som reiser henne op.

Padneť, aniž více povstane panna Izraelská; opuštěna bude v zemi své, nebude žádného, kdo by jí pozdvihl.

For så sier Herren, Israels Gud: Den by som tusen drar ut av, skal ha hundre igjen, og den by som hundre drar ut av, skal ha ti igjen, i Israels hus.

Nebo takto praví Panovník Hospodin: V městě, z kteréhož vycházelo tisíc, zůstane sto, v tom pak, z kteréhož vycházelo sto, zůstane deset domu Izraelskému.

For så sier Herren til Israels hus: Søk mig, så skal I leve!

Nebo takto praví Hospodin domu Izraelskému: Hledejte mne a živi buďte.

Søk ikke til Betel og kom ikke til Gilgal og dra ikke over til Be'erseba! For Gilgal skal bli bortført, og Betel bli til intet.

A nehledejte Bethel, aniž choďte do Galgala, a do Bersabé se nesmýkejte; nebo Galgal jistotně se přestěhuje, a Bethel přijde na nic.

Søk Herren, så skal I leve! Ellers skal han komme over Josefs hus som en ild, og den skal fortære uten at Betel har nogen som slukker!

Hledejte Hospodina, (a živi buďte, aby nepronikl jako oheň domu Jozefova, a nesehltil, a nebylo by žádného, kdo by uhasil Bethelské,

De som forvender retten til malurt og kaster rettferdigheten til jorden!

Kteříž proměňují v pelynek soud, a spravedlnosti na zemi zanechávají),

Han som har skapt Syvstjernen og Orion og omskifter dødsskygge til morgen og gjør dagen mørk som natten, han som kaller på havets vann og øser dem ut over jorden - Herren er hans navn!

Toho, kterýž učinil Kuřátka i Oriona, kterýž proměňuje stín smrti v jitro, a den v temnosti noční, kterýž přivolává vody mořské, a vylévá je na svrchek země, jehož jméno jest Hospodin,

Han som lar ødeleggelse lyne frem mot den sterke og fører ødeleggelse over den faste borg!

Kterýž očerstvuje zemdleného proti silnému, tak že zemdlený do pevnosti vchází.

På tinge hater de den som hevder retten, og de avskyr den som taler sannhet.

Nenávidí trescícího v bráně, a toho, kdož mluví věci pravé, v ohavnosti mají.

Derfor, fordi I treder på den fattige og tar avgift i korn av ham, så skal I ikke få bo i de hus av huggen sten som I selv har bygget, og ikke få drikke vin fra de herlige vingårder som I selv har plantet.

A protož, proto že loupíte chudého, a břímě obilé béřete od něho, domů z tesaného kamení nastavěli jste, ale nebudete bydliti v nich; vinic výborných naštěpovali jste, ale nebudete píti vína z nich.

For jeg vet at eders overtredelser er mange og eders synder tallrike; I forfølger den uskyldige, tar imot løsepenger og bøier retten for de fattige på tinge.

Nebo já vím o mnohých nešlechetnostech vašich a velikých hříších vašich, že trápíte spravedlivého, berouce poctu, a nuzných při v bráně převracíte.

Derfor, den som er klok, han tier i denne tid; for det er en ond tid.

Protož rozumný v ten čas mlčeti musí, nebo čas ten zlý jest.

Søk det gode og ikke det onde, så I får leve. Da skal Herren, hærskarenes Gud, være med eder, således som I har sagt.

Hledejte dobrého a ne zlého, abyste živi byli, a budeť tak Hospodin Bůh zástupů s vámi, jakž pravíte.

Hat det onde og elsk det gode og la retten stå fast på tinge! Kanskje Herren, hærskarenes Gud, da vil være nådig mot Josefs levning.

Mějte v nenávisti zlé, a milujte dobré, a ustanovte v bráně soud; snad Hospodin Bůh zástupů milost učiní ostatkům Jozefovým.

Derfor sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, så: På alle gater skal det høres klagerop, og i alle streder skal de rope: Ve, ve! Bonden skal kalles til sørgehøitid, og til dem som er kyndige i sørgekveder, skal de si: Syng en sørgesang!

Protož takto praví Panovník Hospodin, Bůh zástupů: Po všech ulicích bude kvílení, a na všecky strany zkřiknou: Ouvech, ouvech, a povolají oráče k pláči a kvílení s těmi, kteříž umějí naříkati.

Og i alle vingårder skal det høres klagerop; for jeg vil skride frem midt iblandt eder, sier Herren.

Nýbrž i po všech vinicích bude kvílení, když projdu prostředkem tebe, dí Hospodin.

Ve dem som stunder efter Herrens dag! Hvad vil I da med Herrens dag? Den er mørke og ikke lys.

Běda těm, kteříž žádají dne Hospodinova. K čemuž jest vám ten den Hospodinův, poněvadž jest tmy a ne světla?

Det er som når en flykter for en løve, men støter på en bjørn, og når han kommer hjem og støtter sig til veggen med hånden, blir han bitt av en orm.

Jako když by někdo utíkal před lvem, potkal by se s ním nedvěd; aneb když by všel do domu, a zpolehna rukou svou na stěnu, ušťkl by ho had.

Ja, Herrens dag er mørke og ikke lys, belgmørk og uten lysskjær.

Zdali není tmy a ne světla den Hospodinův, v němž není blesku, ale mrákota?

Jeg hater og forakter eders høitider, og jeg har ikke behag i eders festforsamlinger;

Nenávidím, zavrhl jsem svátky vaše, aniž sobě chutnám slavností vašich.

for om I ofrer mig brennoffer og matoffer, finner jeg ikke behag i dem, og eders takkoffer av gjøkalver ser jeg ikke på.

Nebo budete-li mi obětovati zápaly a suché oběti vaše, neoblíbím jich, a na pokojné oběti krmného dobytka vašeho nepopatřím.

La mig slippe for dine larmende sanger! Jeg vil ikke høre på ditt harpespill.

Odejmi ode mne hluk písní svých, ani hudby louten vašich nechci poslouchati.

Men dommen skal komme veltende som vann, og rettferdigheten som en alltid strømmende bekk.

Ale povalí se jako voda soud, a spravedlnost jako potok silný.

Bar I frem for mig slaktoffer og matoffer i ørkenen i de firti år, Israels hus?

Zdali jste mně oběti a dary obětovali na poušti za čtyřidceti let, dome Izraelský?

Nei, I bar eders konges telt og eders billeders fotstykke, eders guds stjerne, som I hadde gjort eder.

Nýbrž nosili jste stánek Melecha vašeho a Kijuna, obrazy vaše, hvězdu boha vašeho, kteréžto věci sami jste sobě zdělali.

Jeg vil føre eder bort i fangenskap, langt bortenfor Damaskus, sier han hvis navn er Herren, hærskarenes Gud.

Protož přestěhuji vás dále než Damašské, praví Hospodin, jehož jméno jest Bůh zástupů.