Psalms 81

Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf.

Zborovođi. Po napjevu "Tijesci". Asafov.

Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!

Kliknite Bogu, našoj jakosti, kličite Bogu Jakovljevu!

Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!

Nek' zazvuče žice, nek' se čuje bubanj, svirajte u milozvučnu harfu s citarom!

Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!

Zatrubite u rog za mlađaka, za uštapa, na svetkovinu našu!

For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.

Jer to je propis Izraelu, zapovijed Boga Jakovljeva.

Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:

Takav je zakon dao Josipu kad je izlazio iz zemlje Egipta.

Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.

Šapat tajnovit čuh: "Oslobodih od tereta rame njegovo, ruke su mu slobodne od košare.

I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. Sela.

U tjeskobi si zavapio i ja te izbavih; iz gromovna oblaka odgovorih tebi, iskušah te kod voda meripskih.

Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:

Slušaj, puče moj, i ja ću te opomenuti: o, da me poslušaš, Izraele!

Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.

Nek' ne bude u tebe drugog boga i ne klanjaj se bogu tuđem!

Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!

Ja sam Jahve, Bog tvoj koji te izvedoh iz Egipta: otvori svoja usta da ih napunim!"

Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.

"Ali moj narod ne slušaše glasa moga, Izrael me ne posluša.

Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.

Zato ga pustih okorjelom srcu njegovu: neka hodi kako mu se hoće!

O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!

O, kad bi me narod moj slušao, kad bi Izrael putovima mojim hodio,

Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.

brzo bih pokorio dušmane njegove, ruku bih svoju okrenuo na protivnike njegove.

De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig. Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.

Oni što ga sada mrze dodvarali bi mu se i njihov bi udes bio zapečaćen zauvijek. [ (Psalms 81:17) A svoj narod hranio bih pšenicom najboljom i sitio ga medom iz pećine. ]