Psalms 38

En salme av David; til ihukommelse.

Psalam. Davidov. Za spomen.

Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!

Jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.

For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.

Strijele se tvoje u me zabodoše, ruka me tvoja teško pritisnu:

Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.

na tijelu mi ništa zdravo nema zbog gnjeva tvog, od grijeha mojih mira mi nema kostima.

For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.

Zloće moje glavu su mi nadišle, kao preteško breme tište me.

Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.

Rane moje zaudaraju i gnjiju zbog bezumnosti moje.

Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.

Pogurih se sav i zgrčih, povazdan lutam žalostan.

For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.

Moji bokovi puni su ognjice, na tijelu mi ništa zdravo nema.

Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.

Iscrpljen sam i satrven posve, stenjem od jecanja srca svojega.

Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.

O Gospode, sve su mi želje pred tobom, i vapaji moji nisu ti skriveni.

Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.

Srce mi udara silno, snaga me ostavlja i svjetlost vida očinjeg gasi se.

Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.

Prijatelji i drugovi od rana mojih uzmakoše, i moji najbliži stoje daleko.

Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.

Namještaju mi zamke oni koji mi život vrebaju, koji mi žele nesreću, propašću mi prijete i uvijek smišljaju prijevare.

Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.

A ja sam kao gluh i ništa ne čujem i, kao nijem, usta ne otvaram.

Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.

Postadoh k'o čovjek koji ne čuje i koji u ustima nema odgovora.

For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!

Jer u tebe se, o Jahve, uzdam, ti ćeš me uslišati, Jahve, Bože moj!

For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.

Rekoh: "Nek' se ne raduju nada mnom; kad mi noga posrne, nek' se ne uzdižu nada mnom!"

For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.

Jer umalo ne propadoh, i moja je bol svagda preda mnom.

For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.

Bezakonje svoje ja priznajem i pun sam žalosti zbog grijeha svojega.

Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.

A koji su bez razloga protiv mene, moćni su, i mnogi su koji me mrze nepravedno.

Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.

Za dobro zlom mi uzvraćaju, protive mi se što tražim dobro.

Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig! Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!

O Jahve, ne ostavljaj me! Bože moj, ne udaljuj se od mene! [ (Psalms 38:23) Požuri se meni u pomoć, Gospode, spase moj! ]