Psalms 22

Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David.

Zborovođi. Po napjevu "Košuta u zoru". Psalam. Davidov.

Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

Bože moj, Bože moj, zašto si me ostavio? Daleko si od ridanja moga.

Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

Bože moj, vičem danju, al'ne odvraćaš; noću vapijem i nema mi počinka.

Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

A ipak, ti u Svetištu prebivaš, Nado Izraelova!

Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

U tebe se očevi naši uzdaše, uzdaše se, i ti ih izbavi;

Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

k tebi su vikali i spasavali se, u tebe se uzdali, i postidjeli se nisu.

Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

A ja, crv sam, a ne čovjek, ruglo ljudi i naroda prezir.

Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

Koji me vode, podruguju se meni, razvlače usne, mašu glavom:

Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

"U Jahvu se on uzda, neka ga sad izbavi, neka ga spasi ako mu omilje!"

Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

Iz krila majčina ti si me izveo, mir mi dao na grudima majke.

På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

Tebi sam predan iz materine utrobe, od krila majčina ti si Bog moj.

Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

Ne udaljuj se od mene, blizu je nevolja, a nikog nema da mi pomogne.

Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

Opkoliše me junci mnogobrojni, bašanski bikovi okružiše mene.

De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

Ždrijela svoja razvaljuju na me k'o lav koji plijen kida i riče.

Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

Kao voda razlih se, sve mi se kosti rasuše; srce mi posta poput voska, topi se u grudima mojim.

Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

Grlo je moje kao crijep suho, i moj se jezik uz nepce slijepi: u prah smrtni bacio si mene.

For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

Opkolio me čopor pasa, rulje me zločinačke okružile. Probodoše mi ruke i noge,

Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

sve kosti svoje prebrojiti mogu, a oni me gledaju i zure na me.

De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

Haljine moje dijele među sobom i kocku bacaju za odjeću moju.

Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

Ali ti, o Jahve, daleko mi ne budi; snago moja, pohiti mi u pomoć!

Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!

Dušu moju istrgni maču, iz šapa pasjih život moj.

Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

Spasi me iz ralja lavljih i jadnu mi dušu od rogova bivoljih!

Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

A sada, braći ću svojoj naviještat' ime tvoje, hvalit ću te usred zbora.

I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

"Koji se bojite Jahve, hvalite njega! Svi od roda Jakovljeva, slavite njega! Svi potomci Izraelovi, njega se bojte!

For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

Jer nije prezreo ni zaboravio muku jadnika, i nije sakrio lice svoje od njega; kad ga je zazvao, on ga je čuo."

Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

Zato ću te hvaliti u zboru veliku, pred vjernicima tvojim izvršit' zavjete.

De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

Siromasi će jesti i nasitit će se, hvalit će Jahvu koji traže njega: nek' živi srce vaše dovijeka!

Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

Spomenut će se i Jahvi se vratit' svi krajevi zemlje; pred njim će n§icÄe pasti sve obitelji pogana.

For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

Jer Jahvino je kraljevstvo, on je vladar pucima.

Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

Njemu će se jedinom klanjati svi koji snivaju u zemlji, pred njim se sagnuti svi koji u prah silaze. I moja će duša za njega živjeti,

Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten. De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.

njemu će služiti potomstvo moje. O Gospodu će se pripovijedat' [ (Psalms 22:32) slijedećem koljenu, o njegovoj pravdi naviještati narodu budućem: "Ovo učini Jahve!" ]