Psalms 146

Halleluja! Min sjel, lov Herren!
Aleluja! Hvali, dušo moja, Jahvu!
Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.
Hvalit ću Jahvu sveg života svojeg. Dok me bude, Bogu svom ću pjevati.
Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!
Ne uzdajte se u knezove, u čovjeka od kog nema spasenja!
Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.
Iziđe li duh iz njega, u zemlju svoju on se vraća i propadaju sve misli njegove.
Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,
Blago onom kome je pomoćnik Bog Jakovljev, kome je ufanje u Jahvi, Bogu njegovu,
som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,
koji stvori nebo i zemlju, more i sve što je u njima; koji ostaje vjeran dovijeka,
som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,
potlačenima vraća pravicu, a gladnima kruh daje. Jahve oslobađa sužnje,
Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,
Jahve slijepcima oči otvara. Jahve uspravlja prignute, Jahve ljubi pravedne.
Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.
Jahve štiti tuđince, sirote i udovice podupire, a grešnicima mrsi putove.
Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!
Jahve će kraljevati dovijeka, tvoj Bog, Sione, od koljena do koljena. Aleluja!