Psalms 120

En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

Hodočasnička pjesma Kad bijah u nevolji, Jahvi zavapih i on me usliša.

Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

Jahve, izbavi dušu moju od usana prijevarnih, od zlobna jezika!

Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Kojim zlom da te prokunem, zlobni jeziče?

Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Strelicama oštrim iz ratničke ruke i ugljevljem žarkim.

Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Jao meni što mi je boraviti u Mešeku i stanovati u šatorima kedarskim!

Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Predugo mi duša mora živjeti s mrziteljima mira.

Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Kada o miru govorim, oni sile na rat.