Matthew 22

Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

Isus im ponovno prozbori u prispodobama:

Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

"Kraljevstvo je nebesko kao kad neki kralj pripravi svadbu sinu svomu.

Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

Posla sluge da pozovu uzvanike na svadbu. No oni ne htjedoše doći.

Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

Opet posla druge sluge govoreći: 'Recite uzvanicima: Evo, objed sam ugotovio. Junci su moji i tovljenici poklani i sve pripravljeno. Dođite na svadbu!'"

Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

"Ali oni ne mareći odoše - jedan na svoju njivu, drugi za svojom trgovinom.

og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

Ostali uhvate njegove sluge, zlostave ih i ubiju.

Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

Nato se kralj razgnjevi, posla svoju vojsku i pogubi one ubojice, a grad im spali."

Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

"Tada kaže slugama: 'Svadba je, evo, pripravljena ali uzvanici ne bijahu dostojni.

gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

Pođite stoga na raskršća i koga god nađete, pozovite na svadbu!'"

Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

"Sluge iziđoše na putove i sabraše sve koje nađoše - i zle i dobre. I svadbena se dvorana napuni gostiju.

Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

Kad kralj uđe pogledati goste, spazi ondje čovjeka koji ne bijaše odjeven u svadbeno ruho.

Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

Kaže mu: 'Prijatelju, kako si ovamo ušao bez svadbenoga ruha?' A on zanijemi.

Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

Tada kralj reče poslužiteljima: 'Svežite mu ruke i noge i bacite ga van u tamu, gdje će biti plač i škrgut zubi.'

For mange er kalt, men få er utvalgt.

Doista, mnogo je zvanih, malo izabranih."

Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

Tada farizeji odoše i održaše vijeće kako da Isusa uhvate u riječi.

Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

Pošalju k njemu svoje učenike s herodovcima da ga upitaju: "Učitelju! Znamo da si istinit te po istini putu Božjem učiš i ne mariš tko je tko jer nisi pristran.

Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

Reci nam, dakle, što ti se čini: je li dopušteno dati porez caru ili nije?"

Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

Znajući njihovu opakost, reče Isus: "Zašto me iskušavate, licemjeri?

Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

Pokažite mi porezni novac!" Pružiše mu denar.

Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

On ih upita: "Čija je ovo slika i natpis?"

De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

Odgovore: "Carev." Kaže im: "Podajte dakle caru carevo, a Bogu Božje."

Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

Čuvši to, zadive se pa ga ostave i odu.

Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

Toga dana pristupiše k njemu saduceji, koji vele da nema uskrsnuća, i upitaše ga:

Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

"Učitelju, Mojsije reče: Umre li tko bez djece, neka se njegov brat oženi njegovom ženom te podigne porod bratu svomu.

Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

Bijaše tako u nas sedmero braće. Prvi se oženi i umrije bez poroda ostavivši ženu svom bratu.

Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

Tako i drugi i treći, sve do sedmoga.

Men sist av alle døde kvinnen.

A nakon svih umrije i žena.

Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

Kojemu će dakle od te sedmorice biti žena o uskrsnuću? Jer sva su je sedmorica imala."

Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

Odgovori im Isus: "U zabludi ste jer ne razumijete Pisama ni sile Božje.

For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

Ta u uskrsnuću niti se žene niti udavaju, nego su kao anđeli na nebu.

Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

A što se tiče uskrsnuća mrtvih, zar niste čitali što vam reče Bog:

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

Ja sam Bog Abrahamov, Bog Izakov i Bog Jakovljev? Nije on Bog mrtvih, nego živih!"

Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

Čuvši to, mnoštvo osta zaneseno njegovim naukom.

Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

A kad su farizeji čuli kako ušutka saduceje, okupiše se,

og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

a jedan od njih, zakonoznanac, da ga iskuša, upita:

Mester! hvilket bud er det største i loven?

"Učitelju, koja ja zapovijed najveća u Zakonu?"

Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

A on mu reče: "Ljubi Gospodina Boga svojega svim srcem svojim, i svom dušom svojom, i svim umom svojim.

Dette er det største og første bud.

To je najveća i prva zapovijed.

Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

Druga, ovoj slična: Ljubi svoga bližnjega kao sebe samoga.

På disse to bud hviler hele loven og profetene.

O tim dvjema zapovijedima visi sav Zakon i Proroci."

Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

Kad se farizeji skupiše, upita ih Isus:

Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

"Što mislite o Kristu? Čiji je on sin?" Kažu mu: "Davidov."

Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

A on će njima: "Kako ga onda David u Duhu naziva Gospodinom, kad veli:

Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

Reče Gospod Gospodinu mojemu: 'Sjedi mi zdesna dok ne položim neprijatelje tvoje za podnožje nogama tvojim?'

Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

Ako ga dakle David naziva Gospodinom, kako mu je sin?"

Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.

I nitko mu nije mogao odgovoriti ni riječi, niti se od toga dana tko usudio upitati ga bilo što.