Matthew 21

Og da de kom nær til Jerusalem og var kommet til Betfage ved Oljeberget, da sendte Jesus to disipler avsted og sa til dem:

Kad se približiše Jeruzalemu te dođoše u Betfagu, na Maslinskoj gori, posla Isus dvojicu učenika

Gå inn i den by som ligger rett for eder, og straks skal I finne en aseninne bundet og en fole hos den; løs dem, og før dem til mig!

govoreći: "Pođite u selo pred vama i odmah ćete naći privezanu magaricu i uz nju magare. Odriješite ih i dovedite k meni.

Og dersom nogen sier noget til eder, da skal I si: Herren har bruk for dem; så skal han straks sende dem.

Ako vam tko što rekne, recite: 'Gospodinu trebaju', i odmah će ih pustiti."

Men dette skjedde forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier:

To se dogodi da se ispuni što je rečeno po proroku:

Si til Sions datter: Se, din konge kommer til dig, saktmodig og ridende på et asen, på trældyrets fole.

Recite kćeri Sionskoj: Evo kralj ti tvoj dolazi, krotak, jašuć na magarcu, na magaretu, mladetu magaričinu.

Disiplene gikk da avsted og gjorde som Jesus bød dem;

Učenici odu i učine kako im naredi Isus.

de hentet aseninnen og folen, og la sine klær på dem; og han satte sig oppå.

Dovedu magaricu i magare te stave na njih haljine i Isus uzjaha na njih.

Og størstedelen av folket bredte sine klær på veien, andre hugg grener av trærne og strødde dem på veien,

Silan svijet prostrije svoje haljine po putu, a drugi rezahu grane sa stabala i sterahu ih po putu.

og folket som gikk foran og fulgte efter, ropte: Hosianna Davids sønn! Velsignet være han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det høieste!

Mnoštvo pak pred njim i za njim klicaše: "Hosana Sinu Davidovu! Blagoslovljen Onaj koji dolazi u ime Gospodnje! Hosana u visinama!"

Og da han drog inn i Jerusalem, kom hele byen i bevegelse og sa: Hvem er dette?

Kad uđe u Jeruzalem, uskomešao se sav grad i govorio: "Tko je ovaj?"

Men folket sa: Dette er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.

A mnoštvo odgovaraše: "To je Prorok, Isus iz Nazareta galilejskoga."

Og Jesus gikk inn i Guds tempel og drev ut alle dem som solgte og kjøpte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,

Isus uđe u Hram i izagna sve koji su prodavali i kupovali u Hramu. Mjenjačima isprevrta stolove i prodavačima golubova klupe.

og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus. Men I gjør det til en røverhule.

Kaže im: "Pisamo je: Dom će se moj zvati Dom molitve, a vi od njega činite pećinu razbojničku."

Og det kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredet dem.

U Hramu mu priđoše slijepi i hromi i on ih ozdravi.

Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de undergjerninger han gjorde, og barna som ropte i templet: Hosianna Davids sønn! da blev de vrede og sa til ham:

A kad glavari svećenički i pismoznanci vidješe čudesa koja učini i djecu što viču Hramom: "Hosana Sinu Davidovu!", gnjevni

Hører du hvad disse sier? Men Jesus sa til dem: Ja! Har I aldri lest: Av umyndiges og diendes munn har du beredt dig lovprisning?

mu rekoše: "Čuješ li što ovi govore?" Kaže im Isus: "Da! A niste li čitali: Iz usta djece i dojenčadi sebi si pripravio hvalu?"

Og han forlot dem og gikk utenfor byen til Betania, og var der natten over.

On ih ostavi, pođe iz grada u Betaniju te ondje prenoći.

Om morgenen, da han gikk til byen igjen, blev han hungrig,

Ujutro se vraćao u grad i ogladnje.

og da han så et fikentre ved veien, gikk han bort til det, men fant ikke noget på det uten bare blad. Da sa han til det: Aldri i evighet skal det mere vokse frukt på dig. Og straks visnet fikentreet.

Ugleda smokvu kraj puta i priđe k njoj, ali ne nađe na njoj ništa osim lišća pa joj kaže: "Ne bilo više ploda s tebe dovijeka!" I smokva umah usahnu.

Og da disiplene så det, undret de sig og sa: Hvorledes gikk det til at fikentreet straks visnet?

Vidjevši to, učenici se začude: "Kako umah smokva usahnu!"

Men Jesus svarte og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Dersom I har tro og ikke tviler, da skal I ikke alene kunne gjøre dette med fikentreet, men endog om I sier til dette fjell: Løft dig op og kast dig i havet, så skal det skje;

Isus im odvrati: "Zaista, kažem vam, ako budete imali vjeru i ne posumnjate, činit ćete ne samo ovo sa smokvom, nego - reknete li i ovoj gori: 'Digni se i baci u more!', bit će tako.

og alt det I beder om med tro i eders bønn, det skal I få.

I sve što zaištete u molitvi vjerujući, primit ćete."

Og da han var kommet inn i templet og lærte der, gikk yppersteprestene og folkets eldste til ham og sa: Med hvad myndighet gjør du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet?

I uđe u Hram. Dok je naučavao, pristupiše mu glavari svećenički i starješine narodne te ga upitaše: "Kojom vlašću to činiš? Tko ti dade tu vlast?"

Jesus svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; sier I mig det, da skal også jeg si eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

Isus im odgovori: "I ja ću vas jedno upitati. Ako mi na to odgovorite, ja ću vama kazati kojom vlašću ovo činim.

Johannes' dåp, hvorfra var den? fra himmelen eller fra mennesker? Da tenkte de ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han til oss: Hvorfor trodde I ham da ikke?

Krst Ivanov odakle li bijaše? Od Neba ili od ljudi?" A oni umovahu među sobom: "Reknemo li 'Od Neba', odvratit će nam: 'Zašto mu, dakle, ne povjerovaste?'

Men sier vi: Fra mennesker, da frykter vi for folket; for alle holder Johannes for en profet.

A reknemo li 'Od ljudi', strah nas je mnoštva. Ta svi Ivana smatraju prorokom."

De svarte da Jesus og sa: Vi vet det ikke. Da sa også han til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

Zato odgovore Isusu: "Ne znamo." I on njima reče: "Ni ja vama neću kazati kojom vlašću ovo činim."

Men hvad tykkes eder? En mann hadde to sønner, og han gikk til den ene og sa: Sønn, gå idag og arbeid i min vingård!

"A što vam se čini? Čovjek neki imao dva sina. Priđe prvomu i reče: 'Sinko, hajde danas na posao u vinograd!'

Men han svarte: Jeg vil ikke. Men siden angret han det og gikk.

On odgovori: 'Neću!' No poslije se predomisli i ode.

Og han gikk til den andre og sa det samme til ham. Han svarte: Ja, herre! men gikk ikke.

Priđe i drugomu pa mu reče isto tako. A on odgovori: 'Evo me, gospodaru!' i ne ode.

Hvem av de to gjorde nu farens vilje? De sier: Den første. Jesus sier til dem: Sannelig sier jeg eder at toldere og skjøger kommer før inn i Guds rike enn I.

Koji od te dvojice izvrši volju očevu?" Kažu: "Onaj prvi." Nato će im Isus: "Zaista, kažem vam, carinici i bludnice pretekoše vas u kraljevstvo Božje!

For Johannes kom til eder på rettferdighets vei, og I trodde ham ikke, men tolderne og skjøgene trodde ham; men I, enda I så det, angret I det ikke siden, så I trodde ham.

Doista, Ivan dođe k vama putom pravednosti i vi mu ne povjerovaste, a carinici mu i bludnice povjerovaše. Vi pak, makar to vidjeste, ni kasnije se ne predomisliste da mu povjerujete."

Hør en annen lignelse: Det var en husbond som plantet en vingård, og han satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse i den og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.

"Drugu prispodobu čujte! Bijaše neki domaćin koji posadi vinograd, ogradi ga ogradom, iskopa u njemu tijesak i podiže kulu pa ga iznajmi vinogradarima i otputova.

Da det nu led mot frukttiden, sendte han sine tjenere til vingårdsmennene for å ta imot den frukt som han skulde ha;

Kad se približilo vrijeme plodova, posla svoje sluge vinogradarima da uzmu njegov urod.

og vingårdsmennene tok hans tjenere: en slo de, en drepte de, en stenet de.

A vinogradari pograbe njegove sluge pa jednoga istukoše, drugog ubiše, a trećega kamenovaše.

Atter sendte han andre tjenere, flere enn de første, og de gjorde likeså med dem.

I opet posla druge sluge, više njih nego prije, ali oni i s njima postupiše jednako."

Men til sist sendte han sin sønn til dem og sa: De vil undse sig for min sønn.

"Naposljetku posla k njima sina svoga misleći: 'Poštovat će mog sina.'

Men da vingårdsmennene så sønnen, sa de sig imellem: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så vi kan få hans arv!

Ali kad vinogradari ugledaju sina, rekoše među sobom: 'Ovo je baštinik! Hajde da ga ubijemo i imat ćemo baštinu njegovu!'

Og de tok ham og kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel.

I pograbe ga, izbace iz vinograda i ubiju."

Når nu vingårdens herre kommer, hvad skal han da gjøre med disse vingårdsmenn?

"Kada dakle dođe gospodar vinograda, što će učiniti s tim vinogradarima?"

De sier til ham: Ille skal han ødelegge disse illgjerningsmenn, og vingården skal han leie ut til andre vingårdsmenn, som gir ham frukten i rette tid.

Kažu mu: "Opake će nemilo pogubiti, a vinograd iznajmiti drugim vinogradarima što će mu davati urod u svoje vrijeme."

Jesus sier til dem: Har I aldri lest i skriftene: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten; av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?

Kaže im Isus: "Zar nikada niste čitali u Pismima: Kamen što ga odbaciše graditelji postade kamen zaglavni. Gospodnje je to djelo - kakvo čudo u očima našim!

Derfor sier jeg eder: Guds rike skal tas fra eder og gis til et folk som bærer dets frukter.

Zato će se - kažem vam - oduzeti od vas kraljevstvo Božje i dat će se narodu koji donosi njegove plodove! (

Og den som faller på denne sten, han skal knuses, men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.

I tko padne na taj kamen, smrskat će se, a na koga on padne, satrt će ga.)"

Og da yppersteprestene og fariseerne hørte hans lignelser, skjønte de at han talte om dem.

Kad su glavari svećenički i farizeji čuli te njegove prispodobe, razumjeli su da govori o njima.

Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for det holdt ham for en profet.

I tražili su da ga uhvate, ali se pobojaše mnoštva jer ga je smatralo prorokom.