Job 19

Da tok Job til orde og sa:

Job progovori i reče:

Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?

"TÓa dokle ćete mučit' dušu moju, dokle ćete me riječima satirat'?

Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.

Već deseti put pogrdiste mene i stid vas nije što me zlostavljate.

Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.

Pa ako sam zastranio doista, na meni moja zabluda ostaje.

Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?

Mislite li da ste me nadjačali i krivnju moju da ste dokazali?

Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!

Znajte: Bog je to mene pritisnuo i svojom me je on stegnuo mrežom.

Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.

Vičem: 'Nasilje!' - nema odgovora; vapijem - ali za me pravde nema.

Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.

Sa svih strana put mi je zagradio, sve staze moje u tminu zavio.

Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.

Slavu je moju sa mene skinuo, sa moje glave strgnuo je krunu.

Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.

Podsijeca me odasvud te nestajem; k'o drvo, nadu mi je iščupao.

Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.

Raspalio se gnjev njegov na mene i svojim me drži neprijateljem.

Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.

U bojnom redu pristižu mu čete, putove proti meni nasipaju, odasvud moj opkoljavaju šator.

Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.

Od mene su se udaljila braća, otuđili se moji poznanici.

Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.

Nestade bližnjih mojih i znanaca, gosti doma mog zaboraviše me.

Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.

Sluškinjama sam svojim kao stranac, neznanac sam u njihovim očima.

Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.

Slugu zovnem, a on ne odgovara i za milost ga moram zaklinjati.

Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.

Mojoj je ženi dah moj omrznuo, gadim se djeci vlastite utrobe.

Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.

I deranima na prezir tek služim, ako se dignem, rugaju se meni.

Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.

Pouzdanicima sam svojim mrzak, protiv mene su oni koje ljubljah.

Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.

Kosti mi se za kožu prilijepiše, osta mi jedva koža oko zuba.

Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.

Smilujte mi se, prijatelji moji, jer Božja me je ruka udarila.

Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?

Zašto da me k'o Bog sam progonite, zar se niste moga nasitili mesa?

Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,

O, kad bi se riječi moje zapisale i kad bi se u mjed tvrdu urezale;

ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!

kad bi se željeznim dlijetom i olovom u spomen vječan u stijenu uklesale!

Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.

Ja znadem dobro: moj Izbavitelj živi i posljednji će on nad zemljom ustati.

Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,

A kad se probudim, k sebi će me dići: iz svoje ću puti tad vidjeti Boga.

han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.

Njega ja ću kao svojega gledati, i očima mojim neće biti stranac: za njime srce mi čezne u grudima.

Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -

Kad kažete: 'Kako ćemo ga goniti? Koji ćemo razlog protiv njega naći?',

så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.

mača tad se bojte: grijehu mač je kazna. Saznat ćete tada da imade suda!"