Genesis 2

Så blev himmelen og jorden med hele sin hær fullendt.

Tako bude dovršeno nebo i zemlja sa svom svojom vojskom.

Og Gud fullendte på den syvende dag det verk som han hadde gjort, og han hvilte på den syvende dag fra all den gjerning som han hadde gjort.

I sedmoga dana Bog dovrši svoje djelo koje učini. I počinu u sedmi dan od svega djela koje učini.

Og Gud velsignet den syvende dag og helliget den; for på den hvilte han fra all sin gjerning, den som Gud gjorde da han skapte.

I blagoslovi Bog sedmi dan i posveti, jer u taj dan počinu od svega djela svoga koje učini.

Dette er himmelens og jordens historie, da de blev skapt, den tid da Gud Herren gjorde jord og himmel:

To je postanak neba i zemlje, tako su stvarani. Kad je Jahve, Bog, sazdao nebo i zemlju,

Det var ennu ingen markens busk på jorden, og ingen markens urt var ennu vokset frem; for Gud Herren hadde ikke latt det regne på jorden, og der var intet menneske til å dyrke jorden.

još nije bilo nikakva poljskoga grmlja po zemlji, još ne bijaše niklo nikakvo poljsko bilje, jer Jahve, Bog, još ne pusti dažda na zemlju i nije bilo čovjeka da zemlju obrađuje.

Da steg det op en damp av jorden og vannet hele jordens overflate.

Ipak, voda je izvirala iz zemlje i natapala svu površinu zemaljsku.

Og Gud Herren dannet mennesket av jordens muld og blåste livets ånde i hans nese; og mennesket blev til en levende sjel.

Jahve, Bog, napravi čovjeka od praha zemaljskog i u nosnice mu udahne dah života. Tako postane čovjek živa duša.

Og Gud Herren plantet en have i Eden, i Østen, og der satte han mennesket som han hadde dannet.

I Jahve, Bog, zasadi vrt na istoku, u Edenu, i u nj smjesti čovjeka koga je napravio.

Og Gud Herren lot trær av alle slag vokse op av jorden, prektige å se til og gode å ete av, og midt i haven livsens tre og treet til kunnskap om godt og ondt.

Tada Jahve, Bog, učini te iz zemlje nikoše svakovrsna stabla - pogledu zamamljiva a dobra za hranu - i stablo života, nasred vrta, i stablo spoznaje dobra i zla.

Og det gikk en elv ut fra Eden og vannet haven; og siden delte den sig i fire strømmer.

Rijeka je izvirala iz Edena da bi natapala vrt; odatle se granala u četiri kraka.

Den første heter Pison; det er den som løper omkring hele landet Havila, der hvor det er gull.

Prvom je ime Pišon, a optječe svom zemljom havilskom, u kojoj ima zlata.

Og gullet i dette land er godt; der er bdellium og onyks-stenen.

Zlato je te zemlje dobro, a ima ondje i bdelija i oniksa.

Den annen elv heter Gihon; det er den som løper omkring hele landet Kus.

Drugoj je rijeci ime Gihon, a optječe svu zemlju Kuš.

Den tredje elv heter Hiddekel; det er den som går østenfor Assur. Og den fjerde elv er Frat.

Treća je rijeka Tigris, a teče na istok od Ašura; četvrta je Eufrat.

Og Gud Herren tok mennesket og satte ham i Edens have til å dyrke og vokte den.

Jahve, Bog, uzme čovjeka i postavi ga u edenski vrt da ga obrađuje i čuva.

Og Gud Herren bød mennesket: Du må fritt ete av alle trær i haven;

Jahve, Bog, zapovjedi čovjeku: "Sa svakoga stabla u vrtu slobodno jedi,

men treet til kunnskap om godt og ondt, det må du ikke ete av; for på den dag du eter av det, skal du visselig dø.

ali sa stabla spoznaje dobra i zla da nisi jeo! U onaj dan u koji s njega okusiš, zacijelo ćeš umrijeti!"

Og Gud Herren sa: Det er ikke godt at mennesket er alene; jeg vil gjøre ham en medhjelp som er hans like.

I reče Jahve, Bog: "Nije dobro da čovjek bude sam: načinit ću mu pomoć kao što je on."

Og Gud Herren hadde dannet av jorden alle dyr på marken og alle fugler under himmelen, og han ledet dem til mennesket for å se hvad han vilde kalle dem; og som mennesket kalte hver levende skapning, så skulde den hete.

Tada Jahve, Bog, načini od zemlje sve životinje u polju i sve ptice u zraku i predvede ih čovjeku da vidi kako će koju nazvati, pa kako koje stvorenje čovjek prozove, da mu tako bude ime.

Så gav mennesket navn til alt feet og fuglene under himmelen og alle ville dyr; men for et menneske fant han ingen medhjelp som var hans like.

Čovjek nadjene imena svoj stoci, svim pticama u zraku i životinjama u polju. No čovjeku se ne nađe pomoć kao što je on.

Da lot Gud Herren en dyp søvn falle på mennesket, og mens han sov, tok han et av hans ribben og fylte igjen med kjøtt.

Tada Jahve, Bog, pusti tvrd san na čovjeka te on zaspa, pa mu izvadi jedno rebro, a mjesto zatvori mesom.

Og Gud Herren bygget av det ribben han hadde tatt av mennesket, en kvinne og ledet henne til mennesket.

Od rebra što ga je uzeo čovjeku napravi Jahve, Bog, ženu pa je dovede čovjeku.

Da sa mennesket: Dette er endelig ben av mine ben og kjøtt av mitt kjøtt; hun skal kalles manninne, for av mannen er hun tatt.

Nato čovjek reče: "Gle, evo kosti od mojih kostiju, mesa od mesa mojega! Ženom neka se zove, od čovjeka kad je uzeta!"

Derfor skal mannen forlate sin far og sin mor og bli hos sin hustru, og de skal være ett kjød.

Stoga će čovjek ostaviti oca i majku da prione uza svoju ženu i bit će njih dvoje jedno tijelo.

Og de var nakne både Adam og hans hustru, men bluedes ikke.

A bijahu oboje goli - čovjek i njegova žena - ali ne osjećahu stida.