Acts 5

Men en mann ved navn Ananias og hans hustru Saffira solgte en eiendom,

Neki pak čovjek po imenu Ananija, zajedno sa svojom ženom Safirom proda imanje

og han stakk til side noget av pengene med sin hustrus vitende, og bar frem en del og la det for apostlenes føtter.

pa u dogovoru sa ženom odvoji nešto od utrška, a samo jedan dio donese i postavi pred noge apostolima.

Da sa Peter: Ananias! hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, så du skulde lyve for den Hellige Ånd og stikke til side noget av pengene for akeren?

Petar mu reče: "Ananija, zašto ti Sotona ispuni srce te si slagao Duhu Svetomu i odvojio od utrška imanja?

Var den ikke din så lenge du hadde den, og var den ikke i din makt da den blev solgt? Hvorfor har du satt dig denne gjerning fore i ditt hjerte? Du har ikke løiet for mennesker, men for Gud.

Da je ostalo neprodano, ne bi li tvoje ostalo; i jednoć prodano, nije li u tvojoj vlasti? Zašto si se na takvo što odlučio? Nisi slagao ljudima, nego Bogu!"

Men da Ananias hørte disse ord, falt han om og opgav ånden. Og stor frykt kom over alle som hørte det;

Kako Ananija ču te riječi, sruši se i izdahnu. I silan strah spopade sve koji su to čuli.

og de unge menn stod op og la ham til rette og bar ham ut og begravde ham.

Nato ustanu mladići, poviju ga, iznesu i pokopaju.

Så gikk det omkring tre timer; da trådte hans hustru inn, uten å vite hvad som var skjedd.

Nakon otprilike tri sata uđe njegova žena ne znajući što se dogodilo.

Peter tok da til orde og sa til henne: Si mig: Var det for denne pris I solgte akeren? Hun sa: Ja, for denne pris.

Petar joj reče: "Reci mi, jeste li za toliko dali imanje?" Ona odgovori: "Da, za toliko."

Da sa Peter til henne: Hvorfor er I dog blitt enige om å friste Herrens Ånd? Se, deres føtter som har begravet din mann, er for døren, og de skal bære dig ut.

A Petar će joj: "Što vam bi da se složiste iskušati Duha Gospodnjega? Eto na vratima nogu onih koji ti pokopaše muža! I tebe će iznijeti!"

Og straks falt hun om for hans føtter og opgav ånden, og da de unge menn kom inn, fant de henne død; og de bar henne ut og begravde henne hos hennes mann.

Ona se umah sruši do njegovih nogu i izdahnu. Oni mladići uđu, nađu je mrtvu, iznesu je i pokopaju uz muža.

Og stor frykt kom over hele menigheten og over alle som hørte dette.

I silan strah spopade cijelu Crkvu i sve koji su to čuli.

Men det blev gjort mange tegn og undergjerninger blandt folket ved apostlenes hender, og de holdt alle samdrektig til i Salomos buegang.

Po rukama se apostolskim događala mnoga znamenja i čudesa u narodu. Svi su se jednodušno okupljali u Trijemu Salomonovu.

Av de andre vågde ingen å holde sig til dem; men folket priste dem;

Nitko se drugi nije usuđivao pridružiti im se, ali ih je narod veličao.

og dess flere troende blev vunnet for Herren, menn og kvinner i hopetall,

I sve se više povećavalo mnoštvo muževa i žena što vjerovahu Gospodinu

så de endog bar de syke ut på gatene og la dem på senger og benker, forat endog bare skyggen av Peter kunde overskygge nogen av dem når han kom.

tako da su na trgove iznosili bolesnike i postavljali ih na ležaljkama i posteljama ne bi li, kad Petar bude prolazio, bar sjena njegova osjenila kojega od njih.

Ja, også fra de omliggende byer kom de sammen i mengde til Jerusalem og førte med sig syke og folk som var plaget av urene ånder, og de blev alle helbredet.

A slijegalo bi se i mnoštvo iz gradova oko Jeruzalema: donosili bi bolesnike i opsjednute od nečistih duhova, i svi bi ozdravljali.

Da stod ypperstepresten op og alle de som holdt med ham, det var sadduseernes parti, og de blev fulle av nidkjærhet

Onda se podiže veliki svećenik i sve njegove pristaše - sljedba saducejska.

og la hånd på apostlene og kastet dem i det offentlige fengsel.

Puni zavisti, pohvataju apostole i strpaju ih u javnu tamnicu.

Men en Herrens engel åpnet om natten fengslets dører og førte dem ut og sa:

Ali anđeo Gospodnji noću otvori vrata tamnice, izvede ih i reče:

Gå avsted, og stå frem og tal i templet alle dette livs ord for folket!

"Pođite i postojano u Hramu navješćujte narodu sve riječi Života ovoga."

Da de hørte dette, gikk de mot dagningen inn i templet og lærte. Da nu ypperstepresten og hans følge kom, kalte de sammen rådet og alle Israels barns eldste, og sendte bud til fengslet for å hente dem.

Poslušni, u praskozorje su ušli u Hram te naučavali. Uto stiže veliki svećenik i njegove pristaše, sazovu Vijeće i sve starješinstvo sinova Izraelovih pa pošalju u zatvor da ih dovedu.

Men de tjenere som kom dit, fant dem ikke i fengslet; de kom da tilbake og meldte:

Kad stražari stigoše onamo, ne nađoše ih u tamnici pa se vrate i jave:

Fengslet fant vi pålitelig lukket, og vaktmennene stod ved døren; men da vi lukket op, fant vi ingen der inne.

"Zatvor smo našli sa svom pomnjom zatvoren i čuvare na straži pred vratima, ali kad smo otvorili, nikoga unutra ne nađosmo."

Da høvedsmannen for tempelvakten og yppersteprestene hørte disse ord, visste de ikke hvad de skulde tenke om dem, og hvad dette skulde bli til.

Kad su hramski zapovjednik i veliki svećenici čuli te riječi, u nedoumici su se pitali što bi to moglo biti.

Da kom det en og meldte dem: Se, de menn som I kastet i fengsel, står i templet og lærer folket.

Nato netko pristigne i dojavi im: "Eno, ljudi koje baciste u tamnicu, u Hramu stoje i uče narod."

Da gikk høvedsmannen avsted med tjenerne og hentet dem, dog ikke med vold; for de fryktet for folket, at de skulde bli stenet.

Tada zapovjednik sa stražarima ode te ih dovede - ne na silu jer se bojahu da ih narod ne kamenuje.

Og da de hadde hentet dem, stilte de dem for rådet, og ypperstepresten spurte dem og sa:

Dovedoše ih i privedoše pred Vijeće. Veliki ih svećenik zapita:

Vi bød eder strengt at I ikke skulde lære i dette navn, og nu har I fylt Jerusalem med eders lære og vil føre dette menneskes blod over oss!

"Nismo li vam strogo zabranili učiti u to Ime? A vi ste eto napunili Jeruzalem svojim naukom i hoćete na nas navući krv toga čovjeka."

Da svarte Peter og apostlene: En skal lyde Gud mere enn mennesker.

Petar i apostoli odvrate: "Treba se većma pokoravati Bogu negoli ljudima!

Våre fedres Gud opvakte Jesus, som I drepte ved å henge ham på et tre;

Bog otaca naših uskrisi Isusa kojega vi smakoste objesivši ga na drvo.

ham ophøiet Gud ved sin høire hånd til høvding og frelser, for å gi Israel omvendelse og syndenes forlatelse.

Njega Bog desnicom svojom uzvisi za Začetnika i Spasitelja da obraćenjem podari Izraela i oproštenjem grijeha.

Og vi er hans vidner om disse ting, og likeså den Hellige Ånd, som Gud gav dem som lyder ham.

I mi smo svjedoci tih događaja i Duh Sveti kojega dade Bog onima što mu se pokoravaju."

Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de la råd op om å slå dem ihjel.

Nato se oni razgnjeviše i htjedoše ih ubiti.

Men det stod op en fariseer i rådet ved navn Gamaliel, en lovlærer som var høit aktet av hele folket, og han bød å føre mennene ut et øieblikk,

Ali ustade u Vijeću neki farizej imenom Gamaliel, zakonoznanac, kojega je poštovao sav narod. On zapovjedi da ljude načas izvedu

og han sa til dem: Israelittiske menn! Se eder vel for hvad I gjør med disse mennesker!

pa će vijećnicima: "Izraelci, dobro promislite što ćete s tim ljudima.

For nogen tid siden fremstod Teudas, som sa sig å være noget, og omkring fire hundre menn slo sig sammen med ham; han blev drept, og alle de som lød ham, spredtes og blev til intet.

Ta prije nekog vremena podiže se Teuda tvrdeći da je netko, i uza nj prista oko četiri stotine ljudi. Bi smaknut i sve mu se pristaše razbjegoše i netragom ih nesta.

Efter ham fremstod Judas fra Galilea i skatteutskrivningens dager og forførte folket til å følge sig; også han omkom, og alle de som lød ham, blev spredt.

Nakon toga se u dane popisa podiže Juda Galilejac i odvuče narod za sobom. I on propade i sve mu se pristaše raspršiše.

Og nu sier jeg eder: Hold eder fra disse menn og la dem være i fred! for er dette råd eller dette verk av mennesker, da skal det gå til grunne,

I sad evo kanite se, velim vam, tih ljudi i otpustite ih. Jer ako je taj naum ili to djelo od ljudi, propast će;

men er det av Gud, vil I ikke kunne ødelegge dem. Vokt eder at I ikke må finnes stridende mot Gud!

ako li je pak od Boga, nećete ga moći uništiti - da se i s Bogom u ratu ne nađete." Poslušaju ga

De lød ham da, og kalte apostlene inn igjen og lot dem hudstryke, og bød dem at de ikke skulde tale i Jesu navn, og så lot de dem gå.

pa dozovu apostole, išibaju ih, zapovjede im da ne govore u ime Isusovo pa ih otpuste.

Så gikk de da bort fra rådet, glade over at de var aktet verdige til å vanæres for det navns skyld;

Oni pak odu ispred Vijeća radosni što bijahu dostojni podnijeti pogrde za Ime.

og de holdt ikke op med å lære hver dag i templet og hjemme og å forkynne evangeliet om Kristus Jesus.

I svaki su dan u Hramu i po kućama neprestance učili i navješćivali Krista, Isusa.