Job 3

Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.

此后，约伯开口咒诅自己的生日，

Job tok til orde og sa:

说：

Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!

愿我生的那日和说怀了男胎的那夜都灭没。

Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!

愿那日变为黑暗；愿　神不从上面寻找它；愿亮光不照于其上。

Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!

愿黑暗和死荫索取那日；愿密云停在其上；愿日蚀恐吓它。

Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!

愿那夜被幽暗夺取，不在年中的日子同乐，也不入月中的数目。

Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!

愿那夜没有生育，其间也没有欢乐的声音。

Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!

愿那咒诅日子且能惹动鳄鱼的咒诅那夜。

Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -

愿那夜黎明的星宿变为黑暗，盼亮却不亮，也不见早晨的光线（原文是眼皮）；

fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.

因没有把怀我胎的门关闭，也没有将患难对我的眼隐藏。

Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?

我为何不出母胎而死？为何不出母腹绝气？

Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?

为何有膝接收我？为何有奶哺养我？

For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -

不然，我就早已躺卧安睡，

sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,

和地上为自己重造荒邱的君王、谋士，

eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;

或与有金子、将银子装满了房屋的王子一同安息；

eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.

或像隐而未现、不到期而落的胎，归于无有，如同未见光的婴孩。

Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.

在那里恶人止息搅扰，困乏人得享安息，

Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.

被囚的人同得安逸，不听见督工的声音。

Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.

大小都在那里；奴仆脱离主人的辖制。

Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,

受患难的人为何有光赐给他呢？心中愁苦的人为何有生命赐给他呢？

dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,

他们切望死，却不得死；求死，胜于求隐藏的珍宝。

dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -

他们寻见坟墓就快乐，极其欢喜。

til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?

人的道路既然遮隐，　神又把他四面围困，为何有光赐给他呢？

For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.

我未曾吃饭就发出叹息；我唉哼的声音涌出如水。

For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.

因我所恐惧的临到我身，我所惧怕的迎我而来。

Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.

我不得安逸，不得平静，也不得安息，却有患难来到。