Job 2

Så hendte det en dag at Guds sønner kom og stilte sig frem for Herren, og blandt dem kom også Satan og stilte sig frem for Herren.

又有一天，　神的众子来侍立在耶和华面前，撒但也来在其中。

Og Herren sa til Satan: Hvor kommer du fra? Satan svarte Herren: Jeg har faret og flakket omkring på jorden.

耶和华问撒但说：「你从哪里来？」撒但回答说：「我从地上走来走去，往返而来。」

Da sa Herren til Satan: Har du gitt akt på min tjener Job? For det er ingen på jorden som han - en ulastelig og rettskaffen mann, som frykter Gud og viker fra det onde; ennu er han like ulastelig, og du har uten grunn egget mig til å ødelegge ham.

耶和华问撒但说：「你曾用心察看我的仆人约伯没有？地上再没有人像他完全正直，敬畏　神，远离恶事。你虽激动我攻击他，无故地毁灭他，他仍然持守他的纯正。」

Men Satan svarte Herren: Hud for hud, men alt det en mann har, gir han for sitt liv.

撒但回答耶和华说：「人以皮代皮，情愿舍去一切所有的，保全性命。

Men rekk bare ut din hånd og rør ved hans ben og hans kjøtt! Da vil han visselig si dig farvel like i ditt ansikt.

你且伸手伤他的骨头和他的肉，他必当面弃掉你。」

Da sa Herren til Satan: Se, han er i din hånd; spar bare hans liv!

耶和华对撒但说：「他在你手中，只要存留他的性命。」

Så gikk Satan bort fra Herrens åsyn, og han slo Job med onde bylder fra fotsålen til issen.

于是撒但从耶和华面前退去，击打约伯，使他从脚掌到头顶长毒疮。

Og han tok sig et potteskår og skrapte sig med, der han satt midt i asken.

约伯就坐在炉灰中，拿瓦片刮身体。

Da sa hans hustru til ham: Holder du dig ennu like ulastelig? Si Gud farvel og dø!

他的妻子对他说：「你仍然持守你的纯正吗？你弃掉　神，死了吧！」

Men han svarte: Du taler som en av de uforstandige kvinner; skal vi bare ta imot det gode av Gud og ikke også det onde? Under alt dette syndet Job ikke med sine leber.

约伯却对她说：「你说话像愚顽的妇一样。嗳！难道我们从　神手里得福，不也受祸吗？」在这一切的事上约伯并不以口犯罪。

Da Jobs tre venner fikk høre om all denne ulykke som var kommet over ham, kom de fra hver sitt hjemsted: Elifas fra Teman, Bildad fra Suah og Sofar fra Na'ama; og de avtalte med hverandre å gå til ham for å vise ham medynk og trøste ham.

约伯的三个朋友─提幔人以利法、书亚人比勒达、拿玛人琐法─听说有这一切的灾祸临到他身上，各人就从本处约会同来，为他悲伤，安慰他。

Men da de så op et stykke ifra, kjente de ham ikke, og de brast i gråt og sønderrev sine kapper og kastet støv op imot himmelen, ned over sine hoder.

他们远远地举目观看，认不出他来，就放声大哭。各人撕裂外袍，把尘土向天扬起来，落在自己的头上。

Og de satt hos ham på jorden i syv dager og syv netter, og ingen talte et ord til ham; for de så at hans pine var såre stor.

他们就同他七天七夜坐在地上，一个人也不向他说句话，因为他极其痛苦。