Mark 13

A, i a ia e haere atu ana i te temepara, ka mea tetahi o ana akonga ki a ia, E te Kaiwhakaako, nana, te tu o nga kohatu, te tu o nga whare!

og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"

Na ka whakahoki a Ihu, ka mea ki a ia, Ka kite koe i enei whare nunui? e kore tetahi kohatu e waiho i konei i runga ake i tetahi kohatu, engari ka whakahoroa.

Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

A, i a ia e noho ana i runga i Maunga Oriwa i te ritenga atu o te temepara, ka ui puku ki a ia a Pita, a Hemi, a Hoani, a Anaru,

Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:

Korerotia mai ki a matou, ko ahea enei mea, a he aha te tohu ina tata enei mea katoa te rite?

"Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?"

Na ka anga ia, ka korero ki a ratou, Kia tupato kei mamingatia koutou e te tangata:

Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!"

He tokomaha hoki e haere mai i runga i toku ingoa, e mea, Ko ahau ia; a he tokomaha e mamingatia.

Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.

E rongo koutou ki nga pakanga, ki nga hau pakanga, kei ohorere: kua takoto hoki he putanga mo aua mea; taihoa rawa ia te mutunga.

Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.

Ka whakatika hoki tetahi iwi ki tetahi iwi, tetahi rangatiratanga ki tetahi rangatiratanga: a he tini nga wahi e puta ai he ru; ka puta ano hoki he po matekai: ko te timatanga enei o nga mamae.

Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.

Na, kia tupato ki a koutou: ka tukua hoki koutou ki nga runanga; ka whiua koutou i roto i nga whare karakia; a ka whakaturia koutou ki te aroaro o nga kawana, o nga kingi, mo te whakaaro ki ahau, hei mea whakaatu ki a ratou.

Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

Kua takoto ia te tikanga kia matua kauwhautia te rongopai ki nga tauiwi katoa.

Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.

Ina arahina koutou ki te whakawa, a ka tukua atu, kaua e manukanuka wawe ki ta koutou e korero ai: engari ko te mea e hoatu ki a koutou i taua haora, ko tena ta koutou e korero ai: ehara hoki i te mea ma koutou nga korero, engari ma te Wairua Ta pu.

Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.

Na ka tukua te tuakana e te teina ki te mate, te tamaiti hoki e te papa; a ka whakatika nga tamariki ki nga matua, ka mea kia whakamatea.

Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.

A ka kinongia koutou e nga tangata katoa, he mea mo toku ingoa: ko te tangata ia e u ana a taea noatia te mutunga, ko ia e ora.

Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

A, ki te kite koutou i te mea whakarihariha, i te mea whakangaro e tu ana i te wahi e kore e tika, kia matau te kaititiro pukapuka, ko reira me rere te hunga i Huria ki nga maunga:

Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;

Ko te tangata hoki i runga i te whare kaua e heke iho ki roto ki te whare, kaua hoki e tomo ki te tiki i tetahi mea i roto i tona whare:

men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;

Kaua ano te tangata i te mara e hoki ki muri, ki te tiki i tona kakahu.

og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!

Aue te mate mo te hunga e hapu ana, mo nga mea hoki e whangai ana ki te u, i aua ra!

Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

Ma koutou ia e inoi kei rokohanga koutou e te whati i te hotoke.

Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;

He whakapawera hoki aua ra, kahore ona rite o te orokohanganga ra ano i hanga nei e te Atua, a mohoa noa nei, kahore hoki he pera a muri ake nei.

thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.

Me i kahore hoki aua ra i poroa i waenga e te Ariki, e kore tetahi kikokiko e ora: otira ka whakaaroa te hunga whiriwhiri i whiriwhiria e ia, a poroa ana aua ra i waenga.

Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage

Ki te mea tetahi ki a koutou i reira, Na, tenei a te Karaiti; Na, tera: kaua e whakaponohia:

Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.

E whakatika hoki nga Karaiti teka, me nga poropiti teka, ka whakaatu i nga tohu me nga mea whakamiharo, a me i taea, ka mamingatia e ratou te hunga whiriwhiri.

Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.

Kia tupato ra koutou: na, kua korerotia wawetia nei e ahau nga mea katoa ki a koutou.

Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.

Na, i aua ra, i muri iho i taua whakapawera, ka whakapouritia te ra, e kore hoki e titi te atarau.

Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,

Ka taka iho nga whetu o te rangi, ka ngaueue nga mea kaha o nga rangi.

og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.

Na ko reira kitea ai te Tama a te tangata e haere mai ana i runga i nga kapua, me te kaha nui, me te kororia.

Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

Ko reira ano ia tono ai i ana anahera, a ka huihuia ana i whiriwhiri ai i nga hau e wha, i te pito o te whenua tae noa ki te pito o te rangi.

Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

Na kia akona koutou e te piki ki tetahi kupu whakarite: I tona manga e ngawari ana, e puta ana hoki nga rau, ka mohio koutou ka tata te raumati:

Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

Waihoki ko koutou, ina kite i enei mea e pauta mai ana, ka matau ka tata ia, kei nga kuwaha.

Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.

He pono taku e mea nei ki a koutou, E kore tenei whakatupuranga e pahemo, kia puta ra ano enei mea katoa.

Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete

Ko te rangi me te whenua e pahemo: ko aku kupu ia e kore e pahemo.

Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:

Otiia kahore tetahi tangata e matau ki taua ra, ki taua haora, kahore nga anahera o te rangi, kahore te Tama, ko te Matua anake.

Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.

Kia tupato, kia mataara, me te inoi ano: kahore hoki koutou e matau ki te wa, ko a hea ranei.

Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.

Ka rite hoki ki te tangata e haere ana ki tawhiti, mahue iho i a ia tona whare, a tukua iho e ia nga tikanga ki ana pononga, tana mahi ma tetahi, ma tetahi, ka whakahau iho hoki ki te kaitiaki tatau kia mataara.

Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,

Ae ra, kia mataara: kahore hoki koutou e matau ki te wa e haere mai ai te rangatira o te whare, ko te ahiahi, ko waenganui po ranei, ko te tangihanga o te heihei, ko te atatu ranei:

våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;

Kei puta whakarere mai, ka rokohanga koutou e ia e moe ana.

for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!

Na, ko taku ka mea atu nei ki a koutou, e meatia ana ano ki te katoa, Kia mataara.

Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"