Isaiah 22

Ko te poropititanga mo te raorao o te whakakitenga. He aha ra nou, i piki katoa ai koe ki nga tuanui?

Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene,

E koe, e ki tonu nei koe i te nge, he pa turituri, he pa koa: ko ou tangata i patua ehara i te mea patu na te hoari, ehara i te hunga i mate i te whawhai.

du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

Rere ngatahi ana ou rangatira katoa, herea ana ratou e nga kaikopere, te hunga katoa i kitea i roto i a koe, herea ngatahitia ana ratou, te hunga i rere mai i tawhiti.

Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

Koia ahau i mea ai, Kati te titiro ki ahau, ka nui toku tangi; kaua e tohe ki te whakamarie i ahau mo te pahuatanga o te tamahine a toku iwi.

Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

He ra hoki tenei no te raruraru, no te takahanga, no te pokaikaha, he mea na te Ariki, na Ihowa o nga mano, i te raorao o te whakakitenga; he pakaruhanga i nga taiepa, he karangatanga ki nga maunga.

Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

Ko ta Erama, he mau i te papa pere, me nga hariata tangata me nga kaieke hoiho; ko ta Kiri he whakaputa mai i te whakangungu rakau ki waho.

Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

Na kapi ana ou raorao whakapaipai i te hariata, tu ana nga rarangi o nga kaieke hoiho ki te kuwaha.

og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

Na mauria atu ana e ia te hipoki o Hura; a ka titiro koe i taua ra ki nga patu i roto i te whare o te ngahere.

Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer,

A ka kite koutou i nga pakaru o te pa o Rawiri, he maha; ka huia hoki e koutou nga wai o te poka o raro.

og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

A taua ana e koutou nga whare o Hiruharama; wawahia ana e koutou nga whare hei hanga mo te taiepa.

gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

Ka hanga ano e koutou he awa ki waenganui i nga taiepa e rua mo nga wai o te poka tawhito; kahore ia o koutou whakaaro ki te kaimahi o tena mea, kahore hoki e titiro ki tona kaihanga o mua noa atu.

I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst.

Heoi ko te karangatanga a te Ariki, a Ihowa o nga mano, i taua ra ki te tangi, ki te aue, ki te moremore, ki te whitiki i te kakahu taratara:

På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

Na ko te koa, ko te hari, ko te patu kau, ko te patu hipi, ko te kai kikokiko, ko te inu waina; kia kai tatou, kia inu; apopo hoki tatou mate ai.

Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!"

Na ka whakaatu a Ihowa o nga mano ki oku taringa, He pono, e kore rawa tenei he o koutou e murua, a mate noa koutou, e ai ta te Ariki, ta Ihowa o nga mano.

Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"

Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa o nga mano, Haere mai, haere ki tenei kaitiaki o nga moni, ki a Hepena, ki te rangatira o te whare, mea atu,

Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

He aha tau i konei? ko wai hoki tau i konei, i haua ai e koe he tanumanga mou ki konei? e hahau ana koa he tanumanga mona i te wahi tiketike, e tarai ana he nohoanga mona ki te kamaka!

Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

Nana, ka maka kinotia atu koe e Ihowa, ka peratia i ta te tangata kaha; ae ra, ka kopakina rawatia koe e ia.

Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

He pono ka tahuri ia, ka whiua koe, ano he mea porotaka ki tetahi whenua nui: hei reira koe mate ai, ki reira ano hoki nga hariata o tou kororia, e koe, e te whakama o te whare o tou ariki.

han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

Ka peia atu hoki koe e ahau i tou turanga, ka turakina iho ano koe e ia i tou wahi.

Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

I taua ra ka karangatia e ahau taku pononga, e Eriakimi tama a Hirikia.

Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

Ka whakakahuria ano ia e ahau ki tou kakahu, ka whakakahangia hoki ki tou whitiki, ka hoatu ano tou kawanatanga ki tona ringa: a hei matua ia ki nga tangata o Hiruharama, ki te whare ano o Hura.

og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

Ka waiho ano e ahau te ki o te whare o Rawiri ki runga ki tona pokohiwi; na mana e whakatuwhera, a kahore he tangata hei tutaki, mana e tutaki a kahore he tangata hei whakatuwhera.

Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op,

Ka titia hoki ia e ahau ano he titi ki te wahi mau, a hei torona kororia ia ki te whare o tona papa.

Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

Ka whakarihia ano e ratou ki runga ki a ia te kororia katoa o te whare o tona papa, nga uri, nga whanau, nga oko ririki katoa, ara nga oko hei peihana, me nga oko katoa ano hei haka.

Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,

I taua ra, e ai ta Ihowa o nga mano, ka taui te titi i titia nei ki te wahi mau, ka tapahia, ka marere ki raro; ka motuhia atu ano te mea e iri ana i runga: na Ihowa hoki te kupu.

så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi HERREN har talet!