II John 1

Na te kaumatua ki te wahine rangatira whiriwhiri ratou ko ana tamariki, e arohatia ponotia nei e ahau; ehara i te mea e ahau anake, engari e nga tangata katoa kua matau ki te pono:

Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men også alle, som have erkendt Sandheden,

He whakaaro hoki ki te pono e mau nei i roto i a tatou, a e mau ano ki a tatou ake ake:

for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid.

Kia tau ki a koutou te aroha noa, te mahi tohu, me te rangimarie, he mea na te Atua Matua, na te Ariki hoki, na Ihu Karaiti, na te Tama a te Matua, i runga ano i te pono, i te aroha.

Nåde, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!

Hari pu ahau noku i kite i etahi o au tamariki e haere ana i runga i te pono, e whakarite ana i te ture kua homai ki a tatou e te Matua.

Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.

Na, tenei ano taku kupu ki a koe, e tai, ehara i te ture hou taku e tuhituhi atu nei ki a koe, engari ko tera i a tatou no te timatanga, kia aroha tatou tetahi ki tetahi.

Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt

Ko te aroha hoki tenei, kia haere tatou i runga i ana ture. Ko te ture ano tenei, kia rite ki ta koutou i rongo ai i te timatanga, hei runga i tera he haerenga mo koutou.

Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, således som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.

He tokomaha hoki te hunga whakapohehe kua tae mai ki te ao, kahore nei i whakaae i haere mai a Ihu Karaiti i te kikokiko. Ko te kaiwhakapohehe tenei, ko te anatikaraiti.

Thi mange Forførere ere udgåede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kød. En sådan er Forføreren og Antikrist.

Kia whai whakaaro ki a koutou ano, kei maumauria a tatou mahi, engari kia tino nui te utu e riro i a tatou.

Giver Agt på eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I må få fuld Løn.

Ko te tangata e poka ke ana, kahore nei e mau ki te ako a te Karaiti, kahore te Atua i a ia: ko te tangata e mau ana ki te ako a te Karaiti, kei tenei te Matua me te Tama.

Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke Gud. Den, som bliver i Læren, han har både Faderen og Sønnen.

Ki te tae atu tetahi ki a koutou, ki te kore tenei ako e kawea e ia, kaua ia e puritia ki te whare, kaua ano hoki e oha ki a ia:

Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.

Ki te oha hoki etahi ki a ia, ka uru ia ki ana mahi kino.

Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.

He maha nga mea hei tuhituhinga atu maku ki a koutou, heoi kihai ahau i pai kia tuhia atu ki te pepa, ki te mangumangu: engari e mea ana ahau tera ahau e haere atu ki a koutou, a ka korero atu, he mangai, he mangai, kia tino nui ai to tatou hari.

Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg håber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde må være fuldkommen.

Tenei te oha atu nei ki a koe nga tamariki a tou teina whiriwhiri. Amine.

Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.