Romans 7

Know ye not, brethren, (for I speak to them that know the law,) how that the law hath dominion over a man as long as he liveth?
Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?
For the woman which hath an husband is bound by the law to her husband so long as he liveth; but if the husband be dead, she is loosed from the law of her husband.
Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
So then if, while her husband liveth, she be married to another man, she shall be called an adulteress: but if her husband be dead, she is free from that law; so that she is no adulteress, though she be married to another man.
Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
Wherefore, my brethren, ye also are become dead to the law by the body of Christ; that ye should be married to another, even to him who is raised from the dead, that we should bring forth fruit unto God.
Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
For when we were in the flesh, the motions of sins, which were by the law, did work in our members to bring forth fruit unto death.
Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
But now we are delivered from the law, that being dead wherein we were held; that we should serve in newness of spirit, and not in the oldness of the letter.
Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
What shall we say then? Is the law sin? God forbid. Nay, I had not known sin, but by the law: for I had not known lust, except the law had said, Thou shalt not covet.
Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
But sin, taking occasion by the commandment, wrought in me all manner of concupiscence. For without the law sin was dead.
Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
For I was alive without the law once: but when the commandment came, sin revived, and I died.
Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
And the commandment, which was ordained to life, I found to be unto death.
men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
For sin, taking occasion by the commandment, deceived me, and by it slew me.
thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
Wherefore the law is holy, and the commandment holy, and just, and good.
Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Was then that which is good made death unto me? God forbid. But sin, that it might appear sin, working death in me by that which is good; that sin by the commandment might become exceeding sinful.
Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
For we know that the law is spiritual: but I am carnal, sold under sin.
Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
For that which I do I allow not: for what I would, that do I not; but what I hate, that do I.
Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
If then I do that which I would not, I consent unto the law that it is good.
Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
Now then it is no more I that do it, but sin that dwelleth in me.
Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
For I know that in me (that is, in my flesh,) dwelleth no good thing: for to will is present with me; but how to perform that which is good I find not.
Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;
For the good that I would I do not: but the evil which I would not, that I do.
thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
Now if I do that I would not, it is no more I that do it, but sin that dwelleth in me.
Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
I find then a law, that, when I would do good, evil is present with me.
Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden
For I delight in the law of God after the inward man:
Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
But I see another law in my members, warring against the law of my mind, and bringing me into captivity to the law of sin which is in my members.
men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
O wretched man that I am! who shall deliver me from the body of this death?
Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
I thank God through Jesus Christ our Lord. So then with the mind I myself serve the law of God; but with the flesh the law of sin.
Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.