Romans 4

What shall we say then that Abraham our father, as pertaining to the flesh, hath found?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
For if Abraham were justified by works, he hath whereof to glory; but not before God.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
For what saith the scripture? Abraham believed God, and it was counted unto him for righteousness.
Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."
Now to him that worketh is the reward not reckoned of grace, but of debt.
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;
But to him that worketh not, but believeth on him that justifieth the ungodly, his faith is counted for righteousness.
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Even as David also describeth the blessedness of the man, unto whom God imputeth righteousness without works,
ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Saying, Blessed are they whose iniquities are forgiven, and whose sins are covered.
"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
Blessed is the man to whom the Lord will not impute sin.
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
Cometh this blessedness then upon the circumcision only, or upon the uncircumcision also? for we say that faith was reckoned to Abraham for righteousness.
Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
How was it then reckoned? when he was in circumcision, or in uncircumcision? Not in circumcision, but in uncircumcision.
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
And he received the sign of circumcision, a seal of the righteousness of the faith which he had yet being uncircumcised: that he might be the father of all them that believe, though they be not circumcised; that righteousness might be imputed unto them also:
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
And the father of circumcision to them who are not of the circumcision only, but who also walk in the steps of that faith of our father Abraham, which he had being yet uncircumcised.
og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
For the promise, that he should be the heir of the world, was not to Abraham, or to his seed, through the law, but through the righteousness of faith.
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
For if they which are of the law be heirs, faith is made void, and the promise made of none effect:
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Because the law worketh wrath: for where no law is, there is no transgression.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Therefore it is of faith, that it might be by grace; to the end the promise might be sure to all the seed; not to that only which is of the law, but to that also which is of the faith of Abraham; who is the father of us all,
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
(As it is written, I have made thee a father of many nations,) before him whom he believed, even God, who quickeneth the dead, and calleth those things which be not as though they were.
(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
Who against hope believed in hope, that he might become the father of many nations; according to that which was spoken, So shall thy seed be.
Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"
And being not weak in faith, he considered not his own body now dead, when he was about an hundred years old, neither yet the deadness of Sara's womb:
og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;
He staggered not at the promise of God through unbelief; but was strong in faith, giving glory to God;
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
And being fully persuaded that, what he had promised, he was able also to perform.
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
And therefore it was imputed to him for righteousness.
Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
Now it was not written for his sake alone, that it was imputed to him;
Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
But for us also, to whom it shall be imputed, if we believe on him that raised up Jesus our Lord from the dead;
men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
Who was delivered for our offences, and was raised again for our justification.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.