Psalms 120

In my distress I cried unto the LORD, and he heard me.

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Deliver my soul, O LORD, from lying lips, and from a deceitful tongue.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

What shall be given unto thee? or what shall be done unto thee, thou false tongue?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Sharp arrows of the mighty, with coals of juniper.

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Woe is me, that I sojourn in Mesech, that I dwell in the tents of Kedar!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

My soul hath long dwelt with him that hateth peace.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

I am for peace: but when I speak, they are for war.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!