Proverbs 26

As snow in summer, and as rain in harvest, so honour is not seemly for a fool.
Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
As the bird by wandering, as the swallow by flying, so the curse causeless shall not come.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
A whip for the horse, a bridle for the ass, and a rod for the fool's back.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
Answer not a fool according to his folly, lest thou also be like unto him.
Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
Answer a fool according to his folly, lest he be wise in his own conceit.
Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
He that sendeth a message by the hand of a fool cutteth off the feet, and drinketh damage.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
The legs of the lame are not equal: so is a parable in the mouth of fools.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
As he that bindeth a stone in a sling, so is he that giveth honour to a fool.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
As a thorn goeth up into the hand of a drunkard, so is a parable in the mouth of fools.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
The great God that formed all things both rewardeth the fool, and rewardeth transgressors.
Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
As a dog returneth to his vomit, so a fool returneth to his folly.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
Seest thou a man wise in his own conceit? there is more hope of a fool than of him.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
The slothful man saith, There is a lion in the way; a lion is in the streets.
Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
As the door turneth upon his hinges, so doth the slothful upon his bed.
Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
The slothful hideth his hand in his bosom; it grieveth him to bring it again to his mouth.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
The sluggard is wiser in his own conceit than seven men that can render a reason.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
He that passeth by, and meddleth with strife belonging not to him, is like one that taketh a dog by the ears.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
As a mad man who casteth firebrands, arrows, and death,
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
So is the man that deceiveth his neighbour, and saith, Am not I in sport?
er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
Where no wood is, there the fire goeth out: so where there is no talebearer, the strife ceaseth.
Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
As coals are to burning coals, and wood to fire; so is a contentious man to kindle strife.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
The words of a talebearer are as wounds, and they go down into the innermost parts of the belly.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
Burning lips and a wicked heart are like a potsherd covered with silver dross.
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
He that hateth dissembleth with his lips, and layeth up deceit within him;
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
When he speaketh fair, believe him not: for there are seven abominations in his heart.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
Whose hatred is covered by deceit, his wickedness shall be shewed before the whole congregation.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
Whoso diggeth a pit shall fall therein: and he that rolleth a stone, it will return upon him.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
A lying tongue hateth those that are afflicted by it; and a flattering mouth worketh ruin.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.