Matthew 23

Then spake Jesus to the multitude, and to his disciples,
Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Saying, The scribes and the Pharisees sit in Moses' seat:
På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
All therefore whatsoever they bid you observe, that observe and do; but do not ye after their works: for they say, and do not.
Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
For they bind heavy burdens and grievous to be borne, and lay them on men's shoulders; but they themselves will not move them with one of their fingers.
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
But all their works they do for to be seen of men: they make broad their phylacteries, and enlarge the borders of their garments,
Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
And love the uppermost rooms at feasts, and the chief seats in the synagogues,
Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
And greetings in the markets, and to be called of men, Rabbi, Rabbi.
og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
But be not ye called Rabbi: for one is your Master, even Christ; and all ye are brethren.
Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
And call no man your father upon the earth: for one is your Father, which is in heaven.
Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Neither be ye called masters: for one is your Master, even Christ.
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
But he that is greatest among you shall be your servant.
Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
And whosoever shall exalt himself shall be abased; and he that shall humble himself shall be exalted.
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
But woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye shut up the kingdom of heaven against men: for ye neither go in yourselves, neither suffer ye them that are entering to go in.
Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye devour widows' houses, and for a pretence make long prayer: therefore ye shall receive the greater damnation.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye compass sea and land to make one proselyte, and when he is made, ye make him twofold more the child of hell than yourselves.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere.
Woe unto you, ye blind guides, which say, Whosoever shall swear by the temple, it is nothing; but whosoever shall swear by the gold of the temple, he is a debtor!
Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Ye fools and blind: for whether is greater, the gold, or the temple that sanctifieth the gold?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
And, Whosoever shall swear by the altar, it is nothing; but whosoever sweareth by the gift that is upon it, he is guilty.
Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
Ye fools and blind: for whether is greater, the gift, or the altar that sanctifieth the gift?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Whoso therefore shall swear by the altar, sweareth by it, and by all things thereon.
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
And whoso shall swear by the temple, sweareth by it, and by him that dwelleth therein.
Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
And he that shall swear by heaven, sweareth by the throne of God, and by him that sitteth thereon.
Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye pay tithe of mint and anise and cummin, and have omitted the weightier matters of the law, judgment, mercy, and faith: these ought ye to have done, and not to leave the other undone.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Ye blind guides, which strain at a gnat, and swallow a camel.
I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye make clean the outside of the cup and of the platter, but within they are full of extortion and excess.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Thou blind Pharisee, cleanse first that which is within the cup and platter, that the outside of them may be clean also.
Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye are like unto whited sepulchres, which indeed appear beautiful outward, but are within full of dead men's bones, and of all uncleanness.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Even so ye also outwardly appear righteous unto men, but within ye are full of hypocrisy and iniquity.
Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! because ye build the tombs of the prophets, and garnish the sepulchres of the righteous,
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
And say, If we had been in the days of our fathers, we would not have been partakers with them in the blood of the prophets.
Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
Wherefore ye be witnesses unto yourselves, that ye are the children of them which killed the prophets.
Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
Fill ye up then the measure of your fathers.
Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
Ye serpents, ye generation of vipers, how can ye escape the damnation of hell?
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?
Wherefore, behold, I send unto you prophets, and wise men, and scribes: and some of them ye shall kill and crucify; and some of them shall ye scourge in your synagogues, and persecute them from city to city:
Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
That upon you may come all the righteous blood shed upon the earth, from the blood of righteous Abel unto the blood of Zacharias son of Barachias, whom ye slew between the temple and the altar.
for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Verily I say unto you, All these things shall come upon this generation.
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
O Jerusalem, Jerusalem, thou that killest the prophets, and stonest them which are sent unto thee, how often would I have gathered thy children together, even as a hen gathereth her chickens under her wings, and ye would not!
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Behold, your house is left unto you desolate.
Se, eders Hus lades eder øde!
For I say unto you, Ye shall not see me henceforth, till ye shall say, Blessed is he that cometh in the name of the Lord.
Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"