Luke 19

And Jesus entered and passed through Jericho.
Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
And, behold, there was a man named Zacchæus, which was the chief among the publicans, and he was rich.
Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
And he sought to see Jesus who he was; and could not for the press, because he was little of stature.
Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
And he ran before, and climbed up into a sycomore tree to see him: for he was to pass that way.
Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
And when Jesus came to the place, he looked up, and saw him, and said unto him, Zacchæus, make haste, and come down; for to day I must abide at thy house.
Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
And he made haste, and came down, and received him joyfully.
Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
And when they saw it, they all murmured, saying, That he was gone to be guest with a man that is a sinner.
Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
And Zacchæus stood, and said unto the Lord; Behold, Lord, the half of my goods I give to the poor; and if I have taken any thing from any man by false accusation, I restore him fourfold.
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
And Jesus said unto him, This day is salvation come to this house, forsomuch as he also is a son of Abraham.
Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
For the Son of man is come to seek and to save that which was lost.
thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
And as they heard these things, he added and spake a parable, because he was nigh to Jerusalem, and because they thought that the kingdom of God should immediately appear.
Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
He said therefore, A certain nobleman went into a far country to receive for himself a kingdom, and to return.
Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
And he called his ten servants, and delivered them ten pounds, and said unto them, Occupy till I come.
Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
But his citizens hated him, and sent a message after him, saying, We will not have this man to reign over us.
Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
And it came to pass, that when he was returned, having received the kingdom, then he commanded these servants to be called unto him, to whom he had given the money, that he might know how much every man had gained by trading.
Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
Then came the first, saying, Lord, thy pound hath gained ten pounds.
Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
And he said unto him, Well, thou good servant: because thou hast been faithful in a very little, have thou authority over ten cities.
Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
And the second came, saying, Lord, thy pound hath gained five pounds.
Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
And he said likewise to him, Be thou also over five cities.
Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
And another came, saying, Lord, behold, here is thy pound, which I have kept laid up in a napkin:
Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
For I feared thee, because thou art an austere man: thou takest up that thou layedst not down, and reapest that thou didst not sow.
Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
And he saith unto him, Out of thine own mouth will I judge thee, thou wicked servant. Thou knewest that I was an austere man, taking up that I laid not down, and reaping that I did not sow:
Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
Wherefore then gavest not thou my money into the bank, that at my coming I might have required mine own with usury?
hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
And he said unto them that stood by, Take from him the pound, and give it to him that hath ten pounds.
Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
(And they said unto him, Lord, he hath ten pounds.)
Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
For I say unto you, That unto every one which hath shall be given; and from him that hath not, even that he hath shall be taken away from him.
Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
But those mine enemies, which would not that I should reign over them, bring hither, and slay them before me.
Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
And when he had thus spoken, he went before, ascending up to Jerusalem.
Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
And it came to pass, when he was come nigh to Bethphage and Bethany, at the mount called the mount of Olives, he sent two of his disciples,
Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Saying, Go ye into the village over against you; in the which at your entering ye shall find a colt tied, whereon yet never man sat: loose him, and bring him hither.
"Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
And if any man ask you, Why do ye loose him? thus shall ye say unto him, Because the Lord hath need of him.
Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
And they that were sent went their way, and found even as he had said unto them.
Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
And as they were loosing the colt, the owners thereof said unto them, Why loose ye the colt?
Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
And they said, The Lord hath need of him.
Og de sagde: "Herren har Brug for det."
And they brought him to Jesus: and they cast their garments upon the colt, and they set Jesus thereon.
Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
And as he went, they spread their clothes in the way.
Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
And when he was come nigh, even now at the descent of the mount of Olives, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works that they had seen;
Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
Saying, Blessed be the King that cometh in the name of the Lord: peace in heaven, and glory in the highest.
"Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
And some of the Pharisees from among the multitude said unto him, Master, rebuke thy disciples.
Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
And he answered and said unto them, I tell you that, if these should hold their peace, the stones would immediately cry out.
Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
And when he was come near, he beheld the city, and wept over it,
Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
Saying, If thou hadst known, even thou, at least in this thy day, the things which belong unto thy peace! but now they are hid from thine eyes.
"Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
For the days shall come upon thee, that thine enemies shall cast a trench about thee, and compass thee round, and keep thee in on every side,
Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
And shall lay thee even with the ground, and thy children within thee; and they shall not leave in thee one stone upon another; because thou knewest not the time of thy visitation.
og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
And he went into the temple, and began to cast out them that sold therein, and them that bought;
Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Saying unto them, It is written, My house is the house of prayer: but ye have made it a den of thieves.
og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
And he taught daily in the temple. But the chief priests and the scribes and the chief of the people sought to destroy him,
Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
And could not find what they might do: for all the people were very attentive to hear him.
Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.